Frederikshavn

Læger er på vej til Læsø

Fire læger kommer til at drive Regionsklinik Læsø

Regionsrådsformand Ulla Astman kan glæde sig over, at der endelig er fundet en langsigtet løsning med hensyn til læger på Læsø.

Regionsrådsformand Ulla Astman kan glæde sig over, at der endelig er fundet en langsigtet løsning med hensyn til læger på Læsø.

LÆSØ:Borgerne på Læsø er nu sikret en langsigtet løsning med praktiserende læger.

Det er nemlig lykkedes Region Nordjylland at indgå en aftale med fire speciallæger i almen medicin om drift af Regionsklinik Læsø.

De fire læger vil danne et fælles team, der sikrer lægebemandingen i klinikken.

Sammen er de ansvarlige for den løbende faglige udvikling og tilbuddet til patienterne i samarbejde med klinikkens øvrige personale. De indgår ligeledes i samarbejdet med Læsø Kommune.

- Jeg glæder mig over, at det er lykkedes os at sikre en langsigtet løsning på lægedækningen på Læsø. For patienterne vil det betyde, at de vil møde de samme ansigter, når de kommer i klinikken - også fordi det kendte klinikpersonale, der allerede i dag arbejder i klinikken, fortsætter, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

De fire læger er Jørgen Peter Ærthøj, Stig Irvin Petersen, Mikkel Anthonisen og Jesper Rødtnes.

Lægerne har lang erfaring fra det danske sundhedsvæsen og glæder sig til at betjene borgerne på Læsø.

Lægerne starter 1. marts.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.