Læger i kamp for den bedste behandling

Sundhedsstyrelsens planer om køb af udenlandsk it møder kritik

ÅRHUS:Dobbelt så mange patienter med kræft i endetarmen overlever i dag i forhold til for 15 år siden. En af årsagerne er nationale kliniske retningslinjer, der sikrer, at patienter fra hele landet får den bedste behandling. Lignende retningslinjer findes på bl.a. hjerteområdet, men ikke på mange andre. Inden for sundhedsområdet er der bred enighed om, at det skal der rettes op på. Men både Lægeforeningen, Dansk Medicinsk Selskab og Danske Regioner er stærkt utilfredse med Sundhedsstyrelsens udspil på området. - Patienterne har krav på at vide, at de overalt i landet tilbydes den bedste behandling. Hidtil har opgaven været prioriteret som et hobbyarbejde, som særligt engagerede læger kunne udføre i deres fritid uden betaling, siger overlæge Poul Jaszczak. Han står i spidsen for Lægeforeningens arbejde med at lave de kliniske retningslinjer. Han kalder det på høje tid, at opgaven sættes i system. Og det gælder efter hans og mange andres opfattelse ikke Sundhedsstyrelsens bud på en ny løsning - Map of Medicine - importeret fra Storbritannien. - Det var da dejligt nemt, hvis vi bare kunne overtage en engelsk model. Men den passer ikke til danske forhold, og vi er ikke trygge ved det faglige niveau, siger Poul Jaszczak. Viden er spredt Han kalder det afgørende, at nationale retningslinjer af hensyn til bedre behandling og overlevelse samles ét sted mod i dag, hvor vigtig viden er spredt alt for mange steder. Han skønner, at der mangler kliniske retningslinjer for over halvdelen af de relevante behandlingsforløb. Dansk Medicinsk Selskab bakker Lægeforeningen op. Det samme gør Danske Regioner. Formanden for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), opfordrer Sundhedsstyrelsen til at påtage sig opgaven med tæt bistand fra de danske lægefaglige eksperter. - Det er for dyrt og besværligt at smide måske 145 mio. kr. efter et system, der ikke spiller sammen med de andre it-løsninger i sundhedsvæsnet. Vi ved godt, det er et stort arbejde, men stiller gerne lægernes arbejdskraft til rådighed for det, så må Sundhedsstyrelsen tage sig af resten, siger Ulla Astman. Overlæge og planchef i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard, er glad for, at der nu trods alt er enighed om, at der skal laves kliniske retningslinjer. - Vi mente, at Map Of Medicine var et godt afsæt for at løse opgaven med nødvendig tilpasning. Og har sendt en ansøgning til ABT-Fonden. Men siden har der så rejst sig en masse modstand, og det er da ikke den eneste vej i verden for os. Jeg regner med, at vi når en fælles løsning, siger Lone de Neergaard. Ifølge overlæge Poul Jaszczak er opgaven ikke uoverkommelig: - Afsættes de nødvendige ressourcer, kan det formentlig gøres på to-tre år. Han forventer, at de kliniske retningslinjer skal tænkes ind i økonomien ved de kommende økonomiforhandlinger til juni mellem regionerne og regeringen. /ritzau/