Læger ikke helt uden grænser

De praktiserende læger vil ikke længere være med i nyt sundhedshus i Brønderslev

Sådan kommer et nyt lægehus i Brønderslev til at se ud, hvis de praktiserende læger får deres ønsker opfyldt.

Sådan kommer et nyt lægehus i Brønderslev til at se ud, hvis de praktiserende læger får deres ønsker opfyldt.

BRØNDERSLEV:De praktiserende læger vil ikke være med i det kommende sundhedshus i Brønderslev.

Det bliver for stort, for fint og for dyrt, mener lægerne, der trækker grænsen efter flere års tovtrækkeri om sundhedshuset.
- Regionen vil nærmest bygge et sygehus. Det er ikke det, vi har brug for, fastslår læge Kaj Bernth, formand for de praktiserende læger i Nordjylland, og en af de otte lokale læger, der ventes at flytte praksis til det nye sundhedshus, når det efter planen står færdigt i sommeren 2014.
- Det vi hele tiden har klandret regionen for er, at de bygger en masse luft. Tomme kvadratmeter, som lægerne skal betale for i husleje. De har ikke hørt på de ting vi har sagt. De har affejet vores idéer. De praktiserende læger vil ikke være med længere.
De otte praktiserende læger i Brønderslev har bedt om et møde med Thomas Krog (SF), formand for social- og sundhedsudvalget.
- Vi vil høre om mulighederne for, at vi selv bygger et hus. Vi har fået udarbejdet et projekt i løbet af sommeren, og går nu og tæller lidt på knapperne, oplyser Kaj Bernth.
Lægernes eget projekt giver ligesom regionens og kommunens fælles sundhedshus plads til 10 praktiserende læger.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.