Færdselsforseelser

Læger lader medicinpåvirkede køre bil

PILLEKØRSEL:Mange bilister kører rundt med stærk medicin i blodet. Og det er lægernes skyld, mener chefen for Rigspolitiets færdselsafdeling Psykisk syge patienter på livslang medicin får i de fleste tilfælde lov til at beholde kørekortet, selv om medicinen bærer en advarselstrekant, der klart fraråder, at personen kører bil. - Det er lægens opgave at indstille til det lokale kørekort-kontor, at patienten skal have frataget kortet administrativt. Men der er ingen tvivl om, at det halter noget, fordi lægen i mange tilfælde ikke ønsker at gøre situationen værre for en patient med psykiske problemer. Vi har en fornemmelse af, at nogle læger springer over, hvor gærdet er lavest og gemmer sig bag fortrolighedsforholdet mellem patient og læge, siger chefen for Rigspolitiets færdselsafdeling Elsebeth Bitsch. Ifølge lovgivningen er det ikke forbudt at køre bil, selv om man er påvirket af trekants-medicin. Det afhænger af en konkret vurdering i hvert tilfælde, som foretages i fællesskab af læge og patient. Lægeforeningens formand Jesper Poulsen slår fast, at der kun er ét hensyn, der tæller: hensynet til trafiksikkerheden. - Hvis der er nogle læger, der tager andre hensyn end hensynet til trafiksikkerheden, er det både useriøst og forkert. Men der er forskel på at køre alkoholpåvirket og på at være på samme præparat i lang tid. Alkohol sløver, mens kroppen, efter en vis tilvænning, kan vænne sig til selv trafikfarlig medicin, så patienten i mange tilfælde vil kunne køre uden nedsat reaktionsevne, siger Jesper Poulsen. Sidste år færdiggjorde Danmarks Transportforskning i samarbejde med Holstebro politikreds en undersøgelse, hvor 1000 tilfældigt udvalgte bilister blev bedt om at aflevere en spytprøve. 19 havde ikke lyst til at få spyttet testet for medicin og narkotika, men resten gladelig lod en betjent køre en vatpind rundt i mundhulen. Ved nærmere analyser fandt man, at to procent af bilisterne havde rester fra medicin eller narkotika i kroppen. I 90 procent af tilfældene svarede medicin- og narkoresterne til en blodalkoholprocent over den tilladte promillegrænse på 0,5. - Vi lavede også en mindre spørgeskemaundersøgelse med 300 bilister. Her svarede tre procent, at de af og til kørte bil, mens de var på trafikfarlig medicin, fortæller trafiksikkerhedsforsker Inge Behrensdorff fra Danmarks Trafikforskningsråd. Senest har Havarikommissionen for Trafikulykker lavet en undersøgelse for Amtsrådsforeningen om eneulykker blandt unge under 25 år. I 13 af 32 undersøgte ulykker var den unge bilist påvirket af enten alkohol, narkotika eller stærk medicin. I Norge fanges 14-15 gange så mange medicinpåvirkede bilister. Det skyldes en lovændring fra 1996, hvor politikerne i nabolandet mod nord, pålagde ordensmagten at tage blodprøver på de bilister, der mistænkes for at være påvirket af stærk medicin eller stoffer. - Vi nærer ingen illusion om, at der er flere nordmænd end danskere, der kører med medicin eller andre stoffer i blodet, siger Elsebeth Bitsch fra Rigspolitiets færdselsafdeling. Problemet ligger i udstyret. Politiet vil helst synligt på stedet kunne teste bilisterne, men selv om det er ved at blive bedre, er apparatudviklingen ikke gået helt så hurtigt, som man kunne ønske det. Det er allerede i dag muligt at foretage en test på stedet ved at tage en spytprøve med en vatpind. Derefter dyppes prøven i en opløsning, der bliver farvet, hvis der er spor af medicin eller narko. Men endnu er testmetoden altså ikke pålidelig nok. I stedet må bilisten aflevere en blod- og urinprøve som sendes til et laboratorium for screening.