Politik

Læger udskriver mindre og mindre antibiotika

Forbruget af antibiotika i den danske befolkning er faldet. Tendensen skal fortsætte, siger overlæge.

- På verdensplan er der et meget, meget stort antibiotikaforbrug, og der er en hurtig udvikling i bakterier, der er resistente mod antibiotika, siger overlæge ved Statens Serum Institut Ute Wolff Sönksen. Foto: Morten Stricker/arkiv/Ritzau Scanpix

- På verdensplan er der et meget, meget stort antibiotikaforbrug, og der er en hurtig udvikling i bakterier, der er resistente mod antibiotika, siger overlæge ved Statens Serum Institut Ute Wolff Sönksen. Foto: Morten Stricker/arkiv/Ritzau Scanpix

Forbruget af antibiotika i den danske befolkning er dalende.

Det viser den årlige Danmap-rapport, der udarbejdes af Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet.

Fra 2016 til 2017 er der sket et fald på seks procent i forbruget af antibiotika i primærsektoren - det vil sige hos blandt andet praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og apoteker.

- De praktiserende læger har gjort en indsats, og der har også været kampagner fra myndigheder rettet mod befolkningen, siger overlæge ved Statens Serum Institut Ute Wolff Sönksen.

- Der har efterhånden været mange indsatser over de seneste år. Ting tager jo tid.

De sidste ti år er forbruget faldet 6,9 procent for mænd, 3,7 procent for kvinder og hele 19 procent for børn.

For de mindste - fra nul til fire år - er det endda faldet 33 procent i perioden 2008 til 2017.

Men det er fortsat et stykke vej, inden det er godt nok, mener Ute Wolff Sönksen.

- På verdensplan er der er et meget, meget stort antibiotikaforbrug, og der er en hurtig udvikling i bakterier, der er resistente mod antibiotika, siger hun.

- Selv om vi i Danmark ikke har så mange resistente bakterier, kommer de ind i i landet på forskellig vis. Bruger vi for meget antibiotika, så skubber vi til en negativ udvikling.

Over de seneste år er danske lægers syn på antibiotika ændret, og den udvikling skulle gerne fortsætte, mener overlægen.

- Der er faktisk en del mennesker, der får ondt i maven af antibiotika. Tidligere lagde man ikke så meget vægt på det, for selvfølgelig skulle man da have antibiotika til at behandle en infektion, siger Ute Wolff Sönksen.

- I dag har man et mere nuanceret syn og udskriver det hovedsageligt, når infektionen kræver det. Men man mener ikke, at man skal spise det uden grund og påføre sig selv bivirkninger.

Primærsektoren står for cirka 90 procent af det samlede antibiotikaforbrug i den danske befolkning, oplyser overlægen.

Den sekundære sektor består af de danske sygehuse.

Forbruget af antibiotika er i undersøgelsen opgjort i definerede daglige doser per 1000 indbyggere per dag.

Regeringen fremlagde i 2017 en handleplan med tre mål for, hvordan forbruget af antibiotika kan nedbringes.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst