Læger vil ikke ”score kassen”

Hele landet er blevet delagtiggjort i kulturministerens meget uheldige oplevelse af lægevagten i forbindelse med et nyligt alvorligt sygdomstilfælde. Det har givet anledning til debat omkring vagtlægernes honorarsystem.

Uden at kende den aktuelle sag vil jeg tillade mig at konkludere, at der er tale om et lægefagligt fejlskøn. Sådanne enkeltstående fejlskøn er desværre uundgåelige, ligesom fejlskøn inden for mange andre fag, f.eks. tog- og flytrafik, motorvejsbrobygning ved Nørresundby osv. Fejlskøn har undertiden fatale konsekvenser, og ingen skal være i tvivl om, at den, som foretager fejlskøn, er dybt berørt af det. Dette gælder ikke mindst læger, som generelt er meget samvittighedsfulde og har det meget dårligt med, at der kan rettes kritik mod deres faglighed. Heldigvis fandt ministeren andre veje ind i behandlingssystemet via privat vagtlægeordning (til et honorar på 6 - 9 gange det en almindelig vagtlæge får) og fik den nødvendige behandling. Det kan vi alle være glade for. Vagtlægesystemets formål er at varetage akut uopsætteligt behov for lægehjælp uden for de praktiserende lægers normale åbningstid. Honorarerne er aftalt i den overenskomst, som er indgået imellem amterne og Praktiserende Lægers Organisation – og er godkendt af sundhedsministeren. Det fremgår i øvrigt af overenskomsten, at lægen har pligt til at medvirke til, at der ikke påføres Sygesikringen unødige udgifter. Det medfører, at lægen er pligtig til at vurdere, om en henvendelse vedrørende et sygdomstilfælde kræver faglig indsats i vagttiden til det lidt højere honorar eller om det kan afvente behandling hos egen læge til et lavere honorar. Det er påstået, at vagtlægerne tjener mere ved at afslutte patienter ved telefonisk henvendelse end ved at undersøge patienten i lægevagtens konsultation eller tilse patienten i forbindelse med et sygebesøg i dennes hjem. Det er faktuelt ukorrekt. Fakta er, at lægen modtager et honorar på 37 kr. ved at visitere en patient til en konsultation eller et sygebesøg. Efterfølgende modtager lægen et honorar for hhv. konsultation og sygebesøg på kr. 176/244 kr. Dvs. det samlede honorar bliver hhv. 213/281 kr. Såfremt lægen vælger at afslutte henvendelsen med en telefonisk rådgivning, er honoraret 86 kr. Lægevagten får således to en halv til tre gange så meget ved at patienten tilses i lægevagtens konsultation eller i patientens eget hjem. Hvis lægen ønsker at ”score kassen”, kan han/hun blot bede alle patienter om at komme til lægevagten eller få aflagt sygebesøg. Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med lægevagtens formål eller Sygesikringens betalingsvillighed – og sådan set heller ikke i lægevagtens interesse, for så er lægevagtens kapacitet langt overskredet. Sådan er fremgangsmåden derfor ikke. Lægen foretager ved hver eneste telefonsamtale et fagligt skøn over, hvad der er behov for i den aktuelle situation, og der er ikke økonomiske incitamenter i håndteringen af telefonbetjeningen. Der synes at være en folkelig – og som følge heraf til dels også politisk - stemning for en omlægning af honoreringen for de telefoniske ydelser, idet man mener, at der er så stor forskel på de 2 telefonhonorarer, at lægen føler sig tiltrukket at det højeste, og derfor vælger at afslutte sagen, uden at patienten tilses af en læge. Forskellen på 39 kr. er for de fleste lægers vedkommende reduceret til 13-14 kr. efter skat. Hvem har lyst til at se bort fra faglige kriterier og derved udsætte sig selv for kritik for det beløb? Lægerne gør i hvert fald ikke! Hvis der er ønske om at drøfte honorarstrukturen for lægevagten, er vi fra lægernes side altid villige til det i forbindelse med en ændring af overenskomsten. Udgangspunktet for en sådan drøftelse må være, at en telefonisk rådgivning med benyttelse af lægefaglig ekspertise og det store ansvar, som det indebærer at betjene lægevagtens visitation – også kaldet øretævernes holdeplads – under ingen omstændigheder kan gøres for et honorar, som er mindre end det nuværende på 86 kr. Løsningen er derfor at hæve honoraret for telefonvisitationen, således at det bliver af samme størrelsesorden. Det vil næppe medføre flere konsultationer eller sygebesøg, men vil fjerne enhver mistanke om ”kassetænkning” hos vagtlægerne. Vi vil ikke modarbejde et sådant ønske. [ Eddie Nielsen er formand for Praktiserende Lægers Organisation i Nordjylland.