Læger

Læger vil til Skagen

NORDJYLLAND:Det er ikke kun fugle, turister og det københavnske jetset, der tiltrækkes af Skagen. Det gør læger også. To praktiserende hudlæger er interesserede i at etablere sig i Nordjylland. Betingelsen er blot, at det skal være allerlængst mod nord. - Efter min mening vil det være helt i orden, hvis alternativet er, at vi ellers ingen ny hudlæge får, siger regionsrådsmedlem Per Nielsen (V). - Vi bør i det hele taget være villige til at tage hensyn til de praktiserende speciallægers behov, fremfor at de absolut skal tilpasse sig nogle firkantede krav, som regionen har opstillet. På den måde har vi mulighed for at skabe winwin-situationer, tilføjer han. Efter hvad NORDJYSKE erfarer, har de to hudlæger forhandlet om at købe Einar Odd Lølands praksis i Frederikshavn. Men de vil være sikre på, at de kan få lov at flytte praksis til Skagen. Einar Odd Løland har bebudet, at han stopper i løbet af sommeren. Dermed er Vendsyssel uden hudlæge. Side 6-7