Læger

Lægevagten og lægers vetoret

LÆGER:Per Larsen siger, at i realiteten så har lægerne vetoret, og vil de ikke indgå nogen aftale, så bliver der ikke nogen aftale. Jeg ved godt, at lægerne har en vagtlæge-aftale nu, og den er indgået af meget dygtige læger som forhandlere med alt andet end vågne og fiffige politikere, og det må vi jo så leve med, indtil en anden aftale indgås. Men det er vel sådan, at indgåede aftaler udløber og som sådan skal og kan genforhandles. Men som man vil huske, var det så ikke engang således, at de praktiserende læger i tide såvel som utide yndede at kalde sig for et liberalt erhverv, eller husker jeg forkert eller hvad? Holder man mund med det nu i erkendelse af, at det i allerhøjeste grad er et statsstøttet erhverv eller hævder man det stadigvæk? At det i almindelige jordnære menneskers tankeverden aldrig har harmoneret med nogen som helst liberal tankegang og liberale forretningsprincipper, er jo alene udelukket i forbindelse med, at lægerne i deres praksis starter hvert år med et betragteligt økonomisk sikkerhedsnet under deres virksomhed. Det kunne mangt en anden liberal virksomhedsindehaver vist godt tænke sig (især da i disse krise tider). Jeg har overhovedet ingen kvababbelse over, at lægerne får en sådan form for virksomhedsstøtte. De har jo en lang uddannelse bag sig, som samfundet (patienterne/skatteyderne) godt nok langt hen ad vejen har betalt. Så ikke flere betragtninger om den sag i den her forbindelse. Men det havde jo været en selvfølgelig ting i de forhandlinger, den nuværende aftale hviler på, at have stille et naturligt modkrav under devisen noget for noget. Når nu en praktiserende læge hvert eneste år starter året med en statsgaranti for en økonomi, der ikke går helt skævt uanset syge eller raske patienter, så at have stillet som krav, at ville man have støtte, så medfulgte der også et krav om at yde en service over for patienterne i lighed med alle andre liberale erhverv, nemlig denne at stille en lokal lægevagtordning til rådighed for patienterne. Der er jo et gammelt ord, der siger, at den, der yder støtten, også styrer, så et krav fra de statslige forhandlere ville sikkert i den forbindelse ikke have været så svært at få igennem. Dyrlægerne kan da selv finde ud af det, men det er måske, fordi der er der konkurrence i lighed med alle andre liberale erhverv, som jo heller ingen statsstøtte får. Så måske derfor er deres serviceniveau på linje med alle andre liberale erhverv. Og med sammenlægningerne af kommunerne ved den seneste reform, til under 100 kommuner i hele landet, måtte det da være lige til højrebenet, at de relativt mange praktiserende læger, der nu er i hver kommune, som modydelse for statsstøtten til deres liberale virksomhed etablerede deres egen sikre lægevagtordning. Som mangen en patient ville sukke efter, ikke bare for den store besparelse, der helt åbenlyst ville ligge deri, men også for den hurtighed, man ville kunne forvente af samme ordning, for ikke at tale om den tryghedsfølelse, borgeren ville føle ved den nærhed, der trods alt ville blive følgen heraf. I modsat fald, at de praktiserende læger fortsat finder, at det er en statslig opgave at betale for servicen i deres liberale virksomheder, når de ikke selv lige har lyst til det, må al snak om liberal virksomhed forstumme her og nu.