Lækre eventyr i det grønne

Støvring 12. juni 2003 08:00

STØVRING: Der var ingen annoncer om det store arrangement. Knap en bette notits noget sted. Men det behøves åbenbart ikke, når man vil samle alle Støvring Kommunes børn for en eftermiddag. Onsdag var der for ingen-ved-hvilken-gang børnefestival i den idyllisk beliggende børnehave Skovhuset, og det samlede 700 børn under overskriften "eventyr" sammen med 100 af deres bedste pædagoger og 200 forældre hen ad vejen. Blev børnene trætte af at høre, synge, trække, løfte, hoppe, cykle og hvad der ellers var af tilbud, så kunne de prøve nogle af hverdagens små godbidder, der smager eventyrligt, når man er småsulten: Appelsinbåde, æblestykker og boller, der stod så man bare kunne guffe løs, når man havde lyst.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...