Musik

Lækre mænd til det kvindelige jazzpublikum

Tversteds store jazzbegivenhed vil lefle for de mange kvindelige fans i år

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

arkivfoto

TVERSTED:Med slogan som ¿En mand for enhver smag¿ og ¿Herrelækker jazzfestival¿ er tonen for årets udgave af Tversted Jazzydays slået an. Det handler om at give det kvindelige publikum noget til både øjne og øre. Kvinderne har nemlig også når det gælder jazz stigende indflydelse på indkøbet af billetter til den årlige jazzbegivenhed i Tversted, som vanen tro finder sted i efterårsferien fra 13.-21. oktober. - Tidligere har vores program lignet et undertøjskatalog, men i år skal det være anderledes. 80 procent af bestillingerne til vore koncerter foretages af kvinder. Hvorfor ikke gi¿ dem det, de vil ha¿? De bedste, mest sexede og fantastiske mandlige sangere fra Danmark og resten af verden, siger formanden for Tversted Jazzydays, Thomas Østergaard. Årets hovednavn er dog det store internationale souljazz hit Vivian Sessom, for hun kommer til Tversted på sin Europatour, men ellers vrimler det ifølge Thomas Østergaard med lækre mænd. Det er primært de mandlige jazzentainere som indtager scenen. Lige fra ¿The Human Bass¿ fra USA i skikkelse af Benni Chawes, som bl.a. er pladeaktuel med Niels Lan Doky og Malene Mortensen til Bobo Moreno, med Bechs Combo, crooneren Martin Roy Wade, Guitaristen Ulf Wakenius og den skulede Niels HP. Desuden er der blevet plads til svenske Ulf Wakenius med bl.a. Pierre Svärd, hammond og Jonas Johansen på trommer. Lidt undertøjskatalog er der dog stadig over Tversted Jazzydays - man kan nemlig også møde store danske og internationale kvindelige stjerner foruden den amerikanske supersangerinde Vivian Sessom, nemlig Veronica Mortensen med quintet, og super bossa gruppen Mais Uma med Mai Seidelin i front. Der skal også være plads til både spas og sjov i jazzugen. Den morsomme og gale excentriske Django/Gypsyjazz gruppe, Christianssand String Swing Ensemble, Benjamin Koppel med Niels Ole Sørensens The Right Stuff er garanter for både grin og storslåede musikalske oplevelser. Ironien bliver heller ikke glemt. Jazzydays har fokus på jazz med humor, og der vil være bidrag fra Master Fatman, Brumbasserne, Flemming Quist Møller og Thomas Winding. De har alle et særligt forhold til jazz, som de vil underholde med eller berette om gennem musikken. Foruden de store koncerter og oplevelser på Klitgården samarbejder Tversted Jazzydays med Tversted kirke om tre arrangementer I kirken. Det første er med Christianssand String Swing Ensemble, og hertil kommer som noget nyt to jazzgudstjenester arrangeret af kirkens organist Thomas Abildgaard. Der skal være noget for alle aldre, og derfor vil der også være fokus på fremtidens jazztalenter. Der er rytmisk akademi for børn ¿JazzyKids¿, hvor Brumbasserne, Flemming Quist Møller og Klüvers Big Band vil sørge for at give de yngste inspiration. Tversted kan præsentere to jazzorkestre med en gennemsnitsalder på 14 år eller derunder, bl.a. ¿AdiJazz¿. Tversted Jazzydays præsenterer desuden i samarbejde med Musikalsk Grundkursus (MGK) Hjørring og Aalborg en række unge Jazztalenter, som har været igennem performance forløb med professionelle jazzmusikere ved sommerkoncerterne. Endelig vil det blive afsløret hvem der løber med den Nordjyske Jazzpris i 2007. Jazzprisen er på 10.000 kr. og uddeles til et nordjysk jazztalent. Sidste år gik prisen til komponisten og guitaristen Mikkel Ring, og allerede nu kan man give sit bud på, hvem der skal have prisen på:info@jazzydays.dk. Du kan få mere information på www.jazzydays.dk