Lækre skind udstillet på Gjøl Kro

Kineserne kan bare komme an - danske pelsdyravlere kan sagtens konkurrere mod dem

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Med 48 bundter mere end ved sidste års skindudstilling på Gjøl Kro var der noget at se til for dommerne. I alt blev der uddelt 55 ærespræmier.

En pelsfrakke må være en god kvalitet, når det er mere lækkert at røre ved den end kvinden, der bærer frakken. Sådan var det (næsten) med de skind, der blev udstillet på Gjøl Kro fredag af minkavlere under Aalborg og Omegns Pelsdyravlerforening, herunder mange lokale. - Uanset hvordan kvinden ser ud, bliver hun i hvert fald flot i en frakke med sådanne skind, lød det fra foreningens næstformand, den lokale minkavler Klaus Skov, mens han pegede på udstillingens bedste. Et skind fra en anden lokal avler, Jørn Rasmussen. Der er virkelig prestige i at vise sine skind frem og få dem bedømt af uddannede dommere. Selvfølgelig er det et arbejde, men det er lige så meget en interesse. - Nogle spiller golf. Det her er min hobby. Vi er jo nok lidt miljøskadede, sagde Klaus Skov. Hans far var også minkavler og gav passionen for pelsdyravl videre til sønnike. - Det er lidt nørdet. Der er flere, som jagter rosetter og pokaler, lød det med et grin fra Michael Egevang, auktionshuset Kopenhagen Fur. Han mødte op på udstillingen på Gjøl Kro for dels at vise sin interesse, dels for at få et indtryk af kvalitetsniveauet. Og han kunne lide, hvad han så. Bedømmelsen afhænger meget af efterspørgslen på markedet, hvilket avlerne så retter ind efter. Kasseapparatet klinger især, hvis skindene har tætsiddende, korte og harmoniske hår i overfladen og en kraftig underuld. Overfladen på de bedste skind ser helt silkeagtig ud. Det er da også med sindsro, at både Klaus Skov og Michael Egevang taler om den øgede konkurrence fra fjernøsten. For selvom blandt andet Kina producerer flere og flere skind, har Danmark den ekspertise og erfaring, der er altafgørende i avlsarbejdet. Det ved kineserne godt. De efterspørger selv skind fra Danmark og resten af Europa, når lillemor skal pakkes pænt og blødt ind.