Læmole skal renoveres

Teknik og miljøudvalget i Hjørring besluttede mandag eftermiddag, at Løkken læmole skal renoveres i 2013.

Og vel at mærke uden, at læmolen bliver gennembrudt. Flere sommerhusejer har ønsket, at renoveringen skulle udføres, så havet kunne løbe igennem molen. Dette for at undgå den såkaldte læsideerosion nord for molen, som "udhuler" kysten og dermed på sigt bringer sommerhusene i fare. Et flertal i udvalget mener dog, at hensynet til fiskerfartøjerne, som er trukket op på stranden tæt på molens nordre side vejer tungest. - Hvis molen er gennembrudt, bliver det vanskeligt at hale fiskerbådene op på stranden, siger udvalgsformand, Jørgen Bing (SF). Renoveringen er udsat til 2013, fordi den dermed falder sammen med en omfattende renoveringsplan for Løkken by blandt andet ved nedkørslen til molen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.