Længere skoledag batter ikke

Lærere på Snedsted Skole er parat med et modspil til undervisningsministerens reform af folkeskolen

- Det, der er rigtig vigtigt, er, at vi som lærerstand tydeligt får meldt ud, at vi er bekymrede over det udspil, som ministeren er kommet med - og vi viser, hvad der er vores bud på, hvad vi kan gøre for at få et godt resultat. Sådan lyder det fra stedfortrædende tillidsrepræsentant Lotte Berg, Snedsted Skole. Fra venstre ses gruppens medlemmer Sabrina Thomsen, Anette Salmonsen, Mariann Kappel og Lotte Berg (Kristian Pilgaard var ikke til stede). Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

SNEDSTED:Forældrekurser, lektiecafeer med ekstra god bemanding, dobbeltlærere og massiv tidlig social indsats.

Sådan lyder nogle af de bud på tiltag, der kunne have en stor effekt i forhold til at højne kvaliteten i folkeskolen.

Det mener en gruppe af lærere på Snedsted Skole, der har valgt at komme med et modspil til det reformudspil, som undervisningsminister Christine Antorini (S) har fremlagt - og som i øjeblikket er til forhandling med Danmarks Lærerforening.

Focus på de 20 procent

Lærerne på Snedsted Skole har lagt mærke til, at Christine Antorini har meldt ud, at 20 procent af eleverne i den danske folkeskole tabes i større eller mindre grad.

Det er den femtedel, som lærerteamet fra Snedsted har fokus på.

- Eleverne på den grønne gren skal nok klare sig. Det er de 20 procent, som de ekstra ressourcer bør målrettes til, mener Lotte Berg (stedfortrædende tillidsrepræsentant).

Børn, der kræver ekstra opmærksomhed, er vidt forskellige i deres udgangspunkt. Nogle er psykisk sarte - permanent eller i perioder, nogle har en vanskelig social baggrund og en forbavsende stor andel er impulsstyrede individualister, der har meget svært ved at følge en simpel henstilling fra lærerne.

”En ret stor del af disse børn har ressourcestærke forældre, som blot har brug for guidning ind i forældrerollen f. eks. i form af forældrekurser”, står der i udspillet fra lærerne i Snedsted.

Forældrekurser

Ifølge Lotte Berg er det ”fuldstændig grotesk”, at folk går til hundetræning, hvis vovsen nægter at gå ned fra sofaen, mens ”en normal familie ingen steder har at gå hen, hvis du har børn, der tager røven på dig, og du ikke kan få luft”.

Hun er overbevist om, at kurser, hvor forældre får redskaber til at være tydelige over for deres børn, vil kunne nedbringe antallet af elever i risikozonen fra 20 til 15 procent.

Mariann Kappel, lærer i indskolingen, peger på en anden ting, der tager tid fra undervisningen i dag:

- Børnene er generelt ikke særligt selvhjulpne, når de kommer her. De ved ikke, hvordan man skræller en gulerod, de ved ikke, hvad de har med i tasken og husker ikke at sætte madkassen i køleskabet. De er slet ikke vant til, at de selv skal have styr på ting.

Læsesvage børn - og børn med en svag social baggrund - har brug for tid til samtale og støtte. Tablets, lektiecafeer og dobbeltlærere kan være nogle af redskaberne.

Lektiecafeer

Arbejdsgruppen er enig om, at lektiecafeer skal være et gennemtænkt tilbud, hvis det skal blive en succes. Hyggelige fysiske rammer og servering af mad er nogle af de vigtige overvejelser.

Længere skoledag vil ikke hjælpe børn, der i forvejen har det svært, mener lærerne på Snedsted Skole.

- Hvis det eneste man tænker på, er mere undervisning og flere timer, så er jeg nervøs for, at det bliver en nedadgående kurve i forhold til kvalitet, trivsel og fagligt niveau, siger Lotte Berg.

Hun tilføjer, at ”vi godt er klar over, at vi seriøst har kniven for struben” i forhold til en reform af skolen.

Trods dette har gruppen et behov for at melde ud, hvad de mener skal til for at ”gøre en god skole bedre”.

- Hver eneste dag står vi med børn, der af den ene eller anden eller tredje grund har brug for noget ekstra. Hver eneste dag gør vi alt, hvad vi kan for at få lært flest muligt mest muligt.

- Det er vigtigt, at vi melder ud, at det er de her ting, vi mener batter noget.