Længere til vagtlægen

Mange nordjyder må affinde sig med, at de får længere til nærmeste lægevagt i aften- og nattetimer samt weekender.

En opgørelse, som vagtlægerne har lavet, viser, at lægevagten i Aalborg på hverdage pr. døgn har lidt over 100 konsultationer. I weekenderne er der 260 konsultationer pr. døgn. For Brønderslev er de tilsvarende tal seks og 33, mens der i Farsø er 11 og 37. Thisted har 24 på hverdage og 83 konsultationer på et weekenddøgn. Arkivfoto: Grete Dahl

Desuden bliver de nødt til selv at starte bilen, hvis de får brug for en læge uden for normal åbningstid. Et forslag om at reducere antallet af lægevagter fra ni til fem steder i Nordjylland er i øjeblikket ude til høring i de 11 nordjyske kommuner. - Det er ganske enkelt nødvendigt at reducere antallet af lægevagter for at få enderne til at nå sammen, siger Henrik Sprøgel, chef for praksissektoren i Region Nordjylland. - I og med, at de praktiserende læger i landsdelen bliver ældre og ældre, bliver der også færre om at klare opgaven som vagtlæger. Hvis ikke vi foretager os noget, kan vi forudse, at det kommer til at knibe gevaldigt allerede om et års tid, tilføjer han. Praktiserende læger har ret til at stoppe som vagtlæger, når de fylder 60 år. - De fleste patienter vil næppe komme til at mærke ændringer. Men desværre vil nok især borgere i nogle af yderområderne opleve det som en forringelse, erkender Henrik Sprøgel. Vagtlægeordningen i Brovst er blandt dem, som er indstillet til lukning. - Vi har besluttet, at Brovst skal være et centrum i forhold til sundhed. Det matcher ikke med vores planer om et sundhedshus at flytte vagtlægen, konstaterer en skuffet borgmester Mogens Gade (V), Jammerbugt Kommune. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende mandag