Retspleje

Længere ventetid i byretterne

Sagsbehandlingstiden ved landets byretter er steget med 31 pct., siden domstolsreformen trådte i kraft i januar 2007. De lange ventetider kan i yderste konsekvens ende med lavere straffe, vurderer forsvarsadvokat.

Mens det i 2006 i gennemsnit tog 67 dage, var ventetiden sidste år steget til 88 dage, hvilket svarer til en stigning på 31 pct. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag. - Den lange sagsbehandlingstid er et problem for alle. Det er et problem for borgernes retsfølelse, og det kan være et problem for den tiltalte, der ikke synes, at det er rart at gå i uvished. Jeg har klienter, der ringer og rykker og spørger, om ikke jeg kan sørge for, at deres sag bliver berammet, fortæller advokat Henrik Stagetorn, der er formand for landets forsvarsadvokater. Kan betyde mildere straffe I yderste konsekvens kan de stigende sagsbehandlingstider komme til at betyde, at kriminelle ender med at få en lavere straf. - Der står i straffeloven, at det er en formildende omstændighed, hvis sagen er trukket ud, og det ikke har været den tiltaltes skyld, forklarer Henrik Stagetorn. Årsagen er reformen Årsagen til byretternes sagsbehandlingstider er domstolsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007. Den medførte, at landets 82 byretter blev slået sammen til 24 med stordriftsfordele og kortere sagsbehandlingstider som et par af hovedformålene. Men hidtil er det gået lige omvendt, hvilket ikke kommer bag på Domstolsstyrelsens direktør, Adam Wolf: - Hele 2007 har jo været et reformår. Det kan ikke andet end gå ud over sagsbehandlingen. Flytning af medarbejdere, rekruttering og oplæring af nye samt de fysiske flytninger har taget mange ressourcer i løbet af året, forklarer han.