Hobro

Længsel mod lys

Vendepunkt lige om hjørnet på Fyrkat

HOBRO:- Når lyset begynder at vende tilbage, så ved vi, at ragnarok alligevel ikke venter lige om hjørnet, siger Aksel Striim og gør klar til at håndtere sin benfløjte. Som medlem af trioen Krauka, der også betjener sig af håndtromme og lyre, fornemmer han nok, hvad vintersolhverv gør ved vikingerne. Trioens inciterende lydbillede med en umiskendelig tone af gammel nordisk folkemusik spiller i langhuset det vintertunge mismod ud af sindet på de omkringstående denne lørdag eftermiddag ved vintersomhvervsmarkedet på Fyrkat. Netop ragnarok var noget, man så på med alvor dengang for 1000 år siden. Som med søfolk, der i fordums tid frygtede at sejle ud over kanten på den pandekageflade klode, gyser en vikingemand- og mø ved tanken om de tre vintre i træk - uden sommer - thi da ramler ragnarok over os. - Denne festprægede bålhygge fascinerer mig. Og når jeg hører musikken, oplever jeg stunder, hvor jeg virkelig føler mig sat 1000 år tilbage i tiden. Jeg fornemmer en høj grad af ægthed netop på Fyrkat, hvor langt de fleste helhjertet lever sig ind i vikingetanken, roser Lykke Balle, mens hun faldbyder sine ravsmykker og prangerpunge. - Det unikke ved vikinger var jo, at de kun fandtes i Skandinavien. Mens resten af Europa gled fra Romersk Jernalder til Middelalderen oplevede skandinaverne vikingeperiode. Vi bærer på en enestående kulturarv, lyder det stolt fra fyrkatsmed Jens Pilgaard. Et halvt hundrede vikinger har denne weekend i tilknytning til lørdagens marked slået sig ned på Vikingecenter Fyrkat, og trods det lidet indbydende vejrlig trækker det spændende udbud af træskåle, smykker, håndlavede knive, filthatte, flettede kurve, og sødlige mjød atter en gang et talstærkt publikum til. - Mon ikke det har noget med vores søgen efter identitet at gøre, at flere og flere vælger vikingeepoken som fritidsinteresse, funderer Jens Pilgaard. - Selv er jeg dybt imponeret over de gamle vikingehåndværkeres kunnen efter selv at have prøvet at smede med autentisk myrmalm så blødt som tyggegummi. De havde helt anderledes vanskelige vilkår at udøve deres håndværk under, end når vore dages smede arbejder med stål, vurderer han.