Musik

Længselsfuld og livskraftig

I fuld femme fatale-uniform - Caroline Henderson har lavet et både afdæmpet og kraftfuldt jazzalbum.

I fuld femme fatale-uniform - Caroline Henderson har lavet et både afdæmpet og kraftfuldt jazzalbum.

CD, JAZZ Caroline Henderson:¿No. 8¿ # # # # # ¤ Det er noget med intimiteten, det afdæmpede og samtidigt inderlige udtryk, der straks griber dig fra åbningsnummeret ¿Ribbon Bow¿. Synget med fuld forståelse for smerten og vemodet, som gemmer sig i denne enkle Kentucky-folkesang. Først gjort kendt af Karen Daltons, der var en del af folkemusikmiljøet i Greenwich Village der tilbage i 60¿erne. Det er et fint album, som vor indvandrede svenskersangerinde, Caroline Henderson, har begået med sin håndgangne, faste trio tilføjet gæsteblæserne Lars Wissing, trompet, Mads Hyhne, trækbasun og Peter Fuglsang, sax, klarinet og fløjte, og i den gamle Nancy Sinatra-klassiker ¿Bang Bang¿ trækker de tre humoristiske, fede New Orleans-kor gennem den banale sang. Det kræver mod, indlevelse og stensikker jazzfrasering og en stemme ud over det sædvanlige at give sig i kast med Billie Holiday-klassikeren ¿When Your Smiling¿ og forvandle den fra næsten for optimistisk banal glæde til en vemodig, men alligevel livskraftig sag. Ovenikøbet med et flot hornarrangement bygget på Lester Youngs oprindelige tenorsaxsolo og fint leveret af Wissing, Hyhne og Fuglsang. Der er selvfølgelig også flere numre fra den amerikanske sangbog ¿I Concentrate On You¿, og Elle Fitzgerald og Satchmos glansnummer ¿ It Ain¿t Necessearily So¿, men det er mest i de uventede, forfriskende sangvalg, at du få for alvor spidser øret. Henderson synger hele vejen igennem tilbagelænet men spændstigt, klart og forfriskende som et glas koldt vand og med en tydelig diktion, der må efterlade mange fakejazz-sangerinder misundelsesramt. Hun kender sin jazzhistorie og tør give sig hen til teksten. Og brugen af diskrete og gennemarrangerede blæsere er både smagfuld og kraftfuld. Det er et album, der anslår en grundstemning, en længselsfuld, men også livskraftig tone, og holder den hele vejen igennem. Og gruppens eget materiale og ensemblespillet i den dæmpede, klavertyste ¿Everywhere¿ og den nyskrevne melodi til ¿Love Is Like A Cigarette¿ med henført englekor kan sagtens måle sig med de store forbilleder. En stor stemme svøbt fornemt i jazz. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk [ Caroline Henderson.¿No. 8¿ Stunt Records. Udkommer tirsdag i dag. [ Henderson med trio spiller Huset, Aalborg, tirsdag 22. april.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst