Længslens bjerge

Det er i sig selv ret forunderligt, men der er mere at komme efter, hvis man dykker ned i et af dansk litteraturs helt store værker, Jacob Paludans ”Jørgen Stein”.

I romanen følger vi amtmandsønnen fra Thisted, Jørgen, fra hans første ungdomsår i Thisted, da første verdenskrig bryder ud, og han må flytte til Aalborg for at gå i skole. Han får værelse hos den flinke familie Aagesen og bliver rigtig gode venner med datteren Nanna - det sødeste og dejligste væsen, en forfatter kan skabe. Hun forelsker sig i Jørgen, som på én gang gengælder Nannas følelser og forgaber sig i den kønne og populære rigmandsdatter Ellen Kejser, og så bliver det aldrig til det mellem Nanna og Jørgen, som Nanna så gerne vil.

Nanna aner det måske allerede en sommerdag, da hun og Jørgen spillede krocket, og han siger:

- Men nu skal vi alligevel se at komme ud til det sted, du ved - Muldbjerge.

- Mon vi nogensinde kommer dér, smiler hun og klarer midterbuen.

Siden dengang har ”bjergene” mistet deres d, værre var det for Nanna, hun mistede livet som endnu ung - og kom aldrig til Mulbjerge med sin Jørgen.

Han flyttede i øvrigt videre til København, men tilbage i Aalborg-tiden havde han ellers en morgen trukket sin cykel frem, ”for han havde bestemt, at nu skulle Nanna og han på tur til de meget lovpriste Muldbjerge ved Kattegat”.

”Men saa var bagringen punkteret, og han havde ikke Lappesager”. Jørgen opgiver og føler sig heldig, da han ”driver videre” til Nytorv, ”og dér stod, som sendt af Gud, Ellen Kejser og hørte på musik”.

Ellen skal dog snart noget andet, og det skal hun generelt, så Jørgen får ingen af sin ungdoms piger, men iler dog til Aalborg, da han hører, at Nanna er syg.

Han fortryder alt, men for sent, og efter hendes død, gør han klar til at tage af sted igen.

- Man da han stod på Banegaarden i Aalborg og skulde have sin Cycle ekspederet, bestemte han sig pludselig om, deponerede sin Bagage og satte sig på Cyclen. En underlig Lyst rykkede i ham, et farligt, men uimodståeligt Begær. Nu vilde han give alle tapre beslutninger en Dags Ferie; nu vilde han mane, nu ville han gøre det, han saa ofte havde foreslået, men som aldrig var sket, han vilde drage til Muldbjerge.

Han cykler ud gennem det flade og når frem til og op på bakken:

- Fra Toppen havde man en vid udsigt over Kattegat, der nærved viste alle sine lyseblå, riflede Detaljer, og længere borte, ad slyngede, stedse fladere Spor drog Øjet ud mod et bestemt Ophør. Nogen Kyst hensides var ikke at se. En høj, rødlig Sky havde lighed med en Karavel; Billedet drog langsomt ind i Himlen og nåede omsider en beskygget Egn, hvor det døde farveløst hen.

Farveløs er turen også for Jørgen. Den kom alt for sent, og han var alt for alene.

Men bakkerne ligger der endnu, som den ø, de engang var, og som symbolet på den lykke, som Nanna aldrig oplevede - og på, at man ikke slipper af sted med at udsætte dét, der må gøres.