Lær at hjælpe folk i nød

Ulykker 1. september 2005 06:00

FØRSTEHJÆLPSKURSUS: Kom og lær hvordan du hjælper andre, der er kommet ud for en ulykke eller er faldet om af et hjertetilfælde. Sådan lyder opfordringen fra Dansk Røde Kors og Hjerteforeningen, der tilbyder et førstehjælpskursus. Hvert år får ca 6000 mennesker i Danmark akut hjertestop. Af dem reddes kun mellem 50 og 100. Derfor har Hjerteforeningen i samarbejde med Dansk Røde Kors et 12 timers kursus i førstehjælp, for det er der, hvor personen falder om, at der i første omgang er brug for hjælp. Også førstehjælp ved ulykker læres på kurset. Kom og få teorien bag og træning i at give førstehjælp, lyder opfordringen fra arrangørerne. Der udleveres materiale og der udstedes bevis for gennemførelse af kurset. Kurset koster 125 kroner, og det afvikles på Hedegårdsskolen i Brønderslev fire torsdage i september. Tilmelding kan ske til Ole Vittrup på 23 34 99 19.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...