Lær at tale girafsproget!

Hjørring 20. september 2002 08:00

HJØRRING: Mandag aften er der mulighed for at lære at tale girafsprog, når Aquarius - Foreningen for Livsforståelse - arrangerer foredrag med Claus Bülow. Det sker i Rådhuskælderen på Torvet. Ifølge foreningen er formålet med at tale girafsproget en empatisk kontakt, der gør det muligt at løse konflikter på en fredelig og harmonisk måde, hvor alle parter frivilligt og med glæde møder hinanden i deres følelser og behov. I foredraget gennemgår Claus Bülow en model, der viser, hvorfor vi taler ulvesprog med dom, krav, kritik og aggresion. Det hele bliver illustreret med Claus Bülows egne og tilhørernes eksempler på konflikter. Entreen er på 40 kr. for medlemmer af Aquarius og 50 kr. for ikke-medlemmer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...