Brønderslev

Lær din by bedre at kende

} INDSIGT: "Kend din by". Med denne titel indbyder LOF til en foredragsrække. - Vi trænger alle til at få opfrisket og uddybet vor viden om Brønderslev by. For mange af os er der nok nogle " hjørner", som vi kender for lidt til. I foredragsrækken vil vi med hjælp af lokale eksperter få belyst nogle af disse kendte og ukendte hjørner. Der er planlagt fire aftener. Alle gange med engagerede indledere, og der vil hver gang blive god tid til spørgsmål og diskussion, fortæller skoleleder Karen Hedelund fra LOF. I aften er det købmand Jørgen Johansen, der fortæller om Brønderslevs handelsliv i "de gode gamle dage" og vil krydre med muntre fortællinger om byens originaler. Tirsdag 8. marts vil formand for Brønderslev Handelsstandsforening, ejendomsmægler Hans Hansen, suppleret af to af byens forretningsfolk, fortæller om Brønderslevs handelsliv i dag og i en fremtidig storkommune. Erhvervschef Bente Albeck-Madsen, suppleret af to af byens erhvervsfolk, vil tirsdag 4. april fortælle om byens erhvervslivs muligheder i dag og i en fremtidig storkommune. Tirsdag 3. maj bliver de byvandring guidet af Grete og Tage Enevoldsen. - Her kommer vi rundt i de kendte og ukendte hjørner, lover de.