Lærer forvekslet med Amdi

HOLBÆK:På et tip fra en pensioneret politimand rykkede Midt- og Vestsjællands politi ud til Bauhaus i Holbæk i den tro, at de skulle anholde den eftersøgte Tvind-grundlægger Mogens Amdi Petersen. Ifølge DR Sjælland blev lærer Per Thygesen sammen med sin kone standset af politiet og bedt om at legitimere sig, da de forlod byggemarkedet. Læreren morer sig over episoden. - Det er rigtigt, at vi måske har samme markerede træk og samme hår, men det er vist det, siger Per Thygesen om sin lighed med Tvind-lederen. Politiet har forgæves forsøgt at få en anken af byretsdom forkyndt over for Amdi Petersen. Han menes at opholde sig i udlandet - formentlig i Afrika. /ritzau/