Lærer om menneskerettigheder

KØBENHAVN:Menneskerettigheder skal ikke blot være noget, skoleelever hører om, når lande fra tid til anden bryder dem og får pressens opmærksomhed. Menneskerettigheder bør være en naturlig del af skoleelevers pensum, mener Amnesty International. Organisationen åbner torsdag et nyt undervisningscenter, Amnesty Interactive, i organisationens lokaler på Gammeltorv i København. Her kan folkeskolelærere og lærerstuderende fremover deltage i interaktive kurser om menneskerettigheder, og om hvordan man underviser 8.-10. klasser i dem. /ritzau/