Lærer tiltalt for tyveri af seks heste til kvart mio.

Dobbelt ankesag afgøres tirsdag i Vestre Landsret i Esbjerg.

En kvindelig folkeskolelærer fra Rebild Kommune skal tirsdag formiddag møde i Vestre Landsret i Esbjerg, tiltalt for at have stjålet seks rideheste til en samlet værdi af en kvart mio. kr. fra sin eksmand. Kvinden blev i august 2011 ved Byretten i Esbjerg idømt fire måneders fængsel, betinget af 80 timers samfundstjeneste. Dommen blev dengang anket af tiltalte og anklagemyndigheden til frifindelse og til skærpelse. Efter en skilsmisse i 2005 tog hun sammen med sin bror til eksmandens stutteri i en mindre by i Sydvestjylland og stjal seks af hans rideheste fra en græsmark. De blev siden solgt i 2008 og 2009, men køberne fandt ud af at de fortsat var registrerede som ejet af eksmandens stutteri. I byretten i august 2011 forklarede den tiltalte kvinde, at hun havde købt hestene på Vorbasse Marked, hvilket dog blev forkastet af byretten.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden