Lærere og børn ka' li' det

Men hvad siger forældrene? Det er udfordringen på Nøvling Skole, hvor man over fem uger gør forsøg med skole på en anden måde

NØVLING:Hvor mange små Legoklodser skal der til for at opveje en skål med plastickrus og andet forhåndenværende? Julie og Sara fra 4. klasse lærer matematik, de kommunikerer og bruger hinandens kompetencer, altimens de tæller op og regner ud. Børnene bestemmer selv, så lærer de bedst. Stemningen er god. Det kan imidlertid virke ret kaotisk, når forældre til 180 børn på Nøvling Skole i disse uger prøver at forstå, hvad det egentlig er, skolen har gang i. Det er et fem ugers udviklingsarbejde, som på en eller anden måde får afsmittende virkning på fremtiden på den seksklassede skole plus børnehaveklasse sydøst for Aalborg. Lærerne arbejder i team med eget ansvar for planlægningen. Det bekommer lærere og elever vel. Hurdlen har været at få forældrenes forståelse. Det lægger skoleleder Per Bødker Andersen, tiltrådt for halvandet år siden, ikke skjul på. Det er ham, der har sat projektet i gang på en skole, som dog altid har været åben for udvikling. Faglige mål En uges temaarbejde, som er kendt fra mange skoler, er én ting, et andet er at sætte et projekt i gang over fem uger med ansvar for at tænke bevidst fagligt både i forhold til perioden, men også i forhold til hele årets planlægning, siger Per Bødker Andersen. Skolen har hentet inspiration med besøg på andre skoler og får senere besøg af lærer Kim Menne fra Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune, hvor man arbejder med emner som glæder og engagement, store og små opfindelser og opdagelser under titlen Mønsterskolen. Eleverne i Nøvling er delt op i storteam i perioden fra 10. januar og frem til vinterferien i uge 8. Målet er at give tilpas udfordring til fagligt dygtige og fagligt svage elever. At arbejde med trivsel og sociale aspekter i klasserne, således at der ikke kun er os og dem i de andre klasser, men at det er vi og vores skole. De stille og de vilde At tilrettelægge forløb, hvor der laves kønsadskillelse, så der tages hensyn til de stille piger og de vilde drenge. I team 1 arbejder 1. og 2. klasse med temaet husdyr. Oplevelserne benyttes både i værkstedsarbejde og i fagligt arbejde. Elevernes dag er nemlig opdelt i faglige perioder, hvor de indlærer nye og træner kendte færdigheder i dansk og matematik. I team 2 har eleverne i 3. og 4. klasse faget engelsk og en læsetime hver dag. Der arbejdes med differentierede værkstedsprægede aktiviteter i dansk og matematik, hvor der er krav om, at der skal nåes et bestemt antal opgaver pr. uge. I løbet af alle uger arbejder man også i tematimer om Afrika. Der laves biotoper med både bjerge, ørken og savanne. I team 3 for 5. og 6. klasse er der næsten hver dag et individuelt læsekursus med danske og engelske læsebøger. Desuden har hver klasse to almindelige engelsktimer om ugen. Matematik trænes i kursusform, hvor der vælges mellem forskellige indholdsmæssige og fysiske arbejdsområder, også computere. Social gevinst Når skolelederen skal fortælle om de erfaringer, der er gjort hidtil, så er det: At lærerne er gode til at inspirere hinanden. At de er tvunget til at reflektere. Man har opdaget, at der er en social gevinst, idet to klasser, der har været arvefjender, lige pludselig har fundet ud af, at de godt kan sammen. Børnene har fået flere venner at lege med. Eleverne skifter lærer i perioden, men der er sikkerhed for at målene om faglighed nåes. Børnene er bedst motiveret, når de selv vælger, hvad de vil fordybe sig i, modsat at der er en lærer, der står og siger, at sådan og sådan skal det være. Så er Ib, Kurt og Børge straks et helt andet sted i deres tankeverden. Projektet skal nu evalueres med henblik på, hvad der er behov for at blive dygtigere til, og hvad der er brug for af kurser og kompetenceudvikling. I parentes skal bemærkes, at sløjd, hjemkundskab og idræt er fasthold i deres eksisterende form.