Lærere og elever kan kommunikere via edb

Skolevæsen 7. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Lærerne på Hedegårdskolen i Brønderslev skal i skole i dag, selv om det er lørdag. Skolen har en pædagogisk dag i dag, hvor en række temaer skal drøftes. - Et af punkterne er programmet "skolekom", der er et avanceret edb- og kalenderprogram. Det er meget avanceret program, hvor lærere og elever kan kommunikere, og eleverne kan sende opgaver til lærerne pr. e-mail, fortæller skoleinspektør Uffe Sørensen. - Vi skal også diskutere mødeform, så der undgåes spildtid med alle de mange møder, der holdes i skoleregi. På dagsordenen er også de mål, ministeriet har sat, og som har virkning fra 1. august. Endelig kommer der et udspil fra de ny medspillere på banen. Det er ni nyansatte lærere, der får mulighed for at udtale sig om, hvordan de har mødt skolen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...