EMNER

- Læreren er min storebror

Læser hjælper med information om foto.

Skolebillede fra Lønstrup Skole cirka 1959. Foto: Historisk Arkiv

Skolebillede fra Lønstrup Skole cirka 1959. Foto: Historisk Arkiv

- Læreren på billedet er min ældste bror Jens Larsen Jensen, siger Arne Jensen fra Hjørring. Han har svaret på avisens anmodning om oplysninger til billedet. - Drengen forrest til venstre er min brors ældste dreng Flemming og pigen, der sidder på bageste række til venstre for min bror, er hans datter Annette, oplyser Arne Jensen. Arne Jensen oplyser, at hans bror var læreruddannet fra Gedved Seminarium, men altid havde ønsket at blive lærer i Lønstrup. Det blev han efter et par år som lærer i Hørby. Lærergerningen i Lønstrup blev dog en kort omgang. - Han var kun ansat et halvt år. Han søgte til Jerslev, da man besluttede at lukke Lønstrup Skole. Han var i Jerslev resten af sin tid. Min bror døde for en halv snes år siden. Da boede han i på Hirtshalsvej i Hjørring, siger Arne Jensen.