Lærerformand vil have bedre prioritering i folkeskolen

Mere målrettet forskning i indlæring skal gøre op med den sociale arv, mener Anni Herfort Andersen, der stopper på kongressen i Aalborg

Aalborg 1. oktober 2002 08:00

AALBORG: Kommunerne skal blive bedre til at prioritere indsatsen i folkeskolen, ellers er forskellen på både timetal og kvaliteten af undervisningen på de enkelte skoler i landet for stor. Buddet på en bedre folkeskole kommer fra Anni Herfort Andersen, der er afgående formand for Danmarks Lærerforening (DLF). Hun går - efter eget valg et år før tiden - af på lærernes kongres i Aalborg, der indledes i morgen Anni Herfort understreger, at det ikke betyder, at decentraliseringen i folkeskolerne skal fjernes. - Men decentralisering må ikke blive det samme som at fralægge sig ansvaret. Det skal være kommunerne, som er skolevæsenet. De skal lægge den politiske og økonomiske linje for, hvad de ønsker for kommunens skoler, og så bliver det lettere for lærerne at lave langtidsplanlægning ude på den enkelte skole, siger Anni Herfort Andersen. En af hendes mærkesager i den forbindelse er, at kommunerne skal være langt mere opmærksomme på forudsætningerne for et godt skoleliv for det enkelte barn. - Vi har rent faktisk nogle ganske glimrende folkeskoler, og langt de fleste børn er glade for at gå i skole. Alligevel har vi ikke formået at bryde den sociale arv. Det betyder, at hver femte i en ungdomsårgang ikke får en uddannelse, og det kan vi ikke være bekendt, siger Herfort Andersen. Derfor efterlyser den 53-årige lærerformand mere målrettet forskning i indlæring. - Der har været sat for mange forsøg i gang, der hverken har været gennemtænkt eller forskningsmæssigt beskrevet. Vi har brug for mere konkret forskning - eksempelvis inden for specialundervisning. Forskningen skal derefter bruges som grundlag for tilrettelæggelse af undervisning. Herfort mener, at dagens pædagogiske forskning bliver brugt for politisk og meningsdannende - afhængig af de politiske vinde, der blæser. Fra lærerforeningens egen side har der ikke været mange udmeldinger om holdningen til konkrete politiske planer for folkeskolen. Det tilskriver lærerformanden blandt andet den strid, der siden hendes egen tiltrædelse i 1995 har hersket og delt den daglige ledelse af foreningen. - Jeg kunne godt have ønsket, at vi havde magtet at komme igennem med vores eget forslag til, hvordan en god skole skal se ud, men der har vi måttet gå for meget på kompromis på grund af intern uenighed. Ikke om målet, men om vejen dertil, siger hun. Trods de mange stridigheder i foreningen ser Anni Herfort alligevel lyst på fremtiden. - Det, jeg hører, er, at vi nu skal til at samarbejde, og det tror jeg på er fremtiden. Vi skal bruge kræfterne samlet, og det er vigtigt i denne tid med de store ændringer, der er lagt op til med de nye forhandlinger på folkeskoleområdet. Sin egen fremtid er Anni Herfort ikke så sikker på. Hun ved endnu ikke, hvad hun skal arbejde med, men en ting er sikkert, jobbet skal være uden for lærerforeningen. - Den del af mit liv er jeg færdig med. Og selv om jeg er uddannet lærer, tror jeg ikke, at jeg kommer til at stå foran en tavle og undervise. Men jeg kunne godt tænke mig at arbejde internationalt eller måske med specialundervisning af skæve unger, siger hun. Syv år som Danmarks første kvindelige lærerformand er slut fra 5. oktober. Da afløses hun af Anders Bondo Christensen, der på nuværende tidspunkt er formand for Sønderborg og Omegns Lærerkreds. /ritzau/

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...