Lærerkrav: Færre elever i klassen

Ønske om maksimalt 24 elever i klasserne, ellers bliver niveauspredningen for stor

Klassekvotienten i Aalborgs skoler er på op til 28 elever, og det gør det svært at fange alle, fordi børnene har forskellige behov, mener lærerforeningen. Arkivfoto

Klassekvotienten i Aalborgs skoler er på op til 28 elever, og det gør det svært at fange alle, fordi børnene har forskellige behov, mener lærerforeningen. Arkivfoto

AALBORG:Elevtallet i Aalborgs skoler er alt for højt og går ud over undervisningens kvalitet. Sådan lyder ønsket fra Aalborg Lærerforening i en sommerhilsen til politikerne i sammenlægningsudvalget i Aalborg Kommune. Lærernes krav er, at den nuværende øvre grænse på 28 elever skal ned på maksimalt 24 elever i en klasse. Udspillet kommer lige før efterårets forhandlinger om kommunens budget i 2007, og det er et bevidst forsøg på at påvirke de nyvalgte politikere, siger lærerforeningsformand Bjarne Krogh. Men det er ikke et spørgsmål om at få flere lærere i arbejde, understreger formanden. Individuelt behov - Der er sket en stor spredning af eleverne i de enkelte klasser - både socialt og fagligt - fordi et stigende antal elever med individuelle behov skal være i klasserne efter princippet om den rummelig skole. Men det hænger ikke sammen med, at der er flere test af eleverne, hvor de skal leve op til det samme niveau, siger Bjarne Krogh. Samtidig er der skåret kraftigt ned på specialundervisningen. - Det er meldingen fra lærerne, at alt over 24 elever et for meget. De kan ikke magte at tage sig af elever med individuelle behov. Skolerådmand Nils Bell (V) er ikke enig med lærerformanden. Han peger på, at Aalborg skoler allerede i dag får tilført flere penge jo flere elever, der er i en klasse. Og beløbet stiger markant for de sidste elever op til maksimalgrænsen på 28. - Det betyder, at der er mulighed for at lave holddeling. Mange elever i en klasse er heller ikke i sig selv dårligt. Der kan være mange andre faktorer, der spiller ind, når det gælder en klasses trivsel, siger Nils Bell, som også er stærkt skeptisk over for Aalborg Lærerforenings regnestykke omkring økonomien. Ikke plads nok Foreningen har regnet sig frem til, at en klassekvotient på 24 elever udløser 83 ekstra klasser - og en merudgift på 33,5 millioner kroner. Det beløb dækker dog alene ekstra udgifter til eleverne, og at der ikke indgår udgifter til ekstra klasser. Lærerformand Bjarne Krogh erkender, at han ikke har noget konkret bud på, hvordan det skal lade sig gøre rent praktisk at få plads til 83 nye klasser. - Det må skolerne og forvaltningen se på, lyder svaret. 83 ekstra klasser svarer til tre skoler med tre spor, og rådmand Nils Bell tvivler på, at det kan hænge sammen med virkeligheden. - Der kan være ledige plads på enkelte skoler, men slet ikke i et omfang.