Lærerne fik ønskesedler med hjem på weekend

Vil du arbejde her efter sommerferien og på hvilken skole? Tænk lige over det ...

- Den endelige fordeling på skolerne er på plads 6. marts, siger skolechef Vibeke Post Madsen. Foto: Kurt Bering

- Den endelige fordeling på skolerne er på plads 6. marts, siger skolechef Vibeke Post Madsen. Foto: Kurt Bering

FREDERIKSHAVN:Fredag fik lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere på samtlige folkeskoler i Frederikshavn Kommune en ønskeseddel med hjem på weekend.

Resten af februar kan de så spekulere over, om de fortsat ønsker at arbejde i kommunen, og hvis de gør, på hvilken skole, de ønsker at stemple ind efter sommerferien.

Farvel til 28 stillinger

Det kommunale skolevæsen er ude i den største revolution siden den franske. Alt kastes op i luften, og hvordan det lander, ja, det må fremtiden vise.

Ét er dog sikkert: 28 stillinger lægges ned som følge af en besparelse på 13,5 millioner kroner på folkeskoleområdet.

Fordelingen er ikke på plads, men langt hovedparten er lærerstillinger.

Besked den 6. marts

- Skolelederne mødes i starten af marts til den endelige fordeling. De medarbejdere, der påtænkes opsagt, får besked den 5. marts, og dagen efter får resten af medarbejderne besked om, hvordan fordelingen bliver, siger skolechef Vibeke Post Madsen.

Skolechefen opfordrer de medarbejdere, der påtænker at gå på efterløn eller søge fratrædelse, om at give besked nu.

- Normalt har man tre måneders opsigelse, men ved at melde det ind i god tid kan vi måske undgå at sende sindetskrivelser, som vi så senere trækker tilbage. Det vil være i alles interesse, siger Vibeke Post Madsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.