Skolevæsen

Lærerne har ét trumfkort tilbage: metodefriheden

ELEVPLANER:En gruppe lærere ved Thingstrup Skole har i Thisted Dagblad efterlyst politikernes holdning til antal elevplaner, der fremover skal udarbejdes: En eller to om året. Hvis det er to, hvad skal lærerne så afvikle i stedet? Som formand for området vil jeg kort henvise til vores statslige myndighed. Landet er i øjeblikket velsignet med en undervisningsminister, der er meget optaget af test og kontrol. Som kommune er vi forpligtede på at følge landets love og bekendtgørelser, og når vi så samtidig har en undervisningsminister, der er kendt for hurtige meningsskift, så kan det ind imellem være svært at være kommunal politiker og embedsmand. Den første udmelding fra ministeren var, at der skulle udarbejdes to elevplaner om året, og de skulle udleveres til forældrene forud for forældresamtalen. Dette forsøger embedsapparatet så at indstille sig på og efterleve ved udmeldinger til skoleledere og lærere. Efterfølgende melder ministeren ud, at det kun behøver at være èn gang om året. Og så er forvirringen jo til at tage at føle på. Smiley-ordning Efterfølgende har der hersket en del forvirring om, hvilken type af elevplaner, der skal udarbejdes. Skal det være velbeskrevne og individuelle elevplaner, eller kan lærerne nøjes med præfabrikerede skabeloner a la en smiley-ordning? Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har i en morgen-tv-udsendelse lovprist en sådan smiley-udgave, hvor det er også er muligt for lærere med smalle fag og mange elever at kunne bedømme på en overkommelig tid. Personligt har jeg kendskab til en skole, hvor skolen investerede i den ministeranbefalede Smiley-udgave. Lærerne var begejstrede. Det var nemt og overkommeligt, og opgaven med elevplaner var løst. Der var blot et problem: Forældre, der måske havde to-fire børn i skolen, kunne ikke kende forskel på deres egne børn, fordi Smiley-udgaven kun levnede plads til fem varianter i bedømmelsen. Da en søskendeflok ofte har mange fælles karakteristika, gav flere forældre udtryk for, at de oplevede deres børn som en slags metervare, hvor elevplanerne ikke gav noget fyldestgørende billede af, hvad skolen egentlig mente om dem. De ville hellere tilbage til det gamle system, hvor forskellige lærere gav mere differentierede elevudtalelser, som kunne anvendes i forbindelse med en forældresamtale. Forventninger Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Hvad forventer vi i Thisted kommune? Jeg ved, at der i øjeblikket arbejdes med forskellige løsningsmodeller rundt omkring på skolerne. Det er også allerede besluttet – og skulle være meldt ud - at elevplanen skal justeres i det kommende skoleår. Det betyder, at vi som politikere vil lytte til de erfaringer, der bliver gjort og forsøge at finde en model, som er holdbar – indtil vi får andre meldinger fra undervisningsministeren! Hvad angår syv et halvt minut pr. elev til opgaven, som Thingstrup Skole har givet til sine lærere, så lyder det i mine ører fornuftigt. I en klasse på 25 elever vil der være ord og vendinger, som vil komme til at gå igen med forskellige variationer, så tidsforbruget på udarbejdelsen af elevplaner vil være realistisk. Hvad skal afvikles? Tilbage er spørgsmålet om, hvad lærerne så skal afvikle, når noget af arbejdstiden fremover skal bruges på at udarbejde elevplaner. Dette spørgsmål tror jeg ikke, lærerstaben skal ønske sig at få besvaret af en politiker. Lærerne har i mange år været under stigende pres fra en bred offentlighed ført an af en unuanceret presse. Skolen vil altid være et spejl af samfundsudviklingen. I det øjeblik, samfundsudviklingen skifter i et hastigere tempo, kan det være svært for et skolesystem at følge med – jævnfør ovenstående. Derfor er det nemmere at skyde på lærerne, end det er at rette skytset mod de beslutningstagere, der i kraft af deres beslutninger er med til at forcere en udvikling, som nok ville komme alligevel. Lærerne har ét trumfkort tilbage, som de skal værne om: Nemlig deres metodefrihed. I det øjeblik, lærerne giver køb på den, så er vi tilbage ved det gammelkommunistiske system, hvor det blev besluttet på ministergangene, hvordan der skulle undervises i hvad, hvor og hvornår. Derfor må I som undervisere i den danske folkeskole sammen med jeres skoleledelser holde fast ved at træffe jeres egne beslutninger om, hvad der skal afvikles - hvis der skal afvikles noget. Det er lidt ligesom at rydde op i klædeskabet en gang imellem: Prioritere og smide ud, og så i øvrigt gøre synlig for omverdenen, hvorfor I har truffet de valg, I har. Det er her vi som politikere ønsker at skabe rammerne for en differentieret folkeskole i Thisted Kommune - men med et fælles udgangspunkt.