Håndbold

Lærke Møller: Gigantium skal være vildere

Den tidligere ADH-profil Lærke Møller nød at være tilbage i de velkendte rammer i Gigantium.

- Det er helt fantastisk, og at det lige er blevet udbygget med et par tusind mere, det er bare fedt. Jo flere mennesker, jo bedre, og de må gerne være endnu mere vilde, end de var i dag, siger den blonde nordjyde med et smil om sin gamle hjemmebane, Gigantium Arena i Aalborg. Den tidligere Aalborg DH-profil spillede store dele af EM-åbningskampen mod Serbien, og i det store hele var hun godt tilfreds med, at holdet kom godt fra start i turneringen, hvor de i peropder viste rigtig godt håndboldspil. - Jeg synes, at første halvleg beskriver det niveau, som vi skal være på, hvis vi skal nå langt her i turneringen. Vi spiller helt fantastisk forsvarsspil, og lige så godt angrebsspil. Anden halvleg er knap så god, men der er mange ting fra første halvleg som vi skal tage med, lyder det fra Lærke Møller. Hun og holdkammeraterne har nu en hviledag onsdag, inden Danmark torsdag, ligeledes i Gigantium Arena, møder medaljefavoritterne fra Rumænien i deres anden kamp ved EM. Hør interview med Lærke Møller herunder: {{-------------------------------- LYD: 0812 LAERKE WEB TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}