Lærkesang for Lærkereden

Buddum 1. marts 2003 07:00

HADSUND: Af børn - og andre, som ikke skal nævnes i denne forbindelse - skal man som bekendt høre sandheden, så NORDJYSKE finder det overvejende sandsynligt, at forårsbebuderen lærken virkelig blev hørt synge forleden. Tonerne blev hørt af 10 glade børn fra børnehaven "Lærkereden" i Hadsund, der var på udflugt til Buddum Enge i onsdags. Karen-Margrethe Poulsen, der er ansat i børnehaven, var med og kan bekræfte, at det virkelig var en lærke. Så foråret er, trods de umilde temperaturer, hastigt på vej.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...