Ungdomsuddannelser

Lærlinge fik scenedebut

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En scene til brug i al slags vejr skal galvaniseres, men først skal alt skæres, skrues og svejses sammen.

Det tog ikke de to lærlinge Jesper Nygaard Hansen og Kim Nørgaard mange sekunder at sige ja til at hjælpe med at bygge den nye mobile scene, som Thisted Handels- og Industriforening er ved at få skabt. Og selv om de i princippet endnu ikke har et år bag sig som smedelærlinge, så gik de på med krum hals. Også uden det helt vilde antal tegninger. - Vi målte i stedet op og byggede derfra, fortæller en stolt Kim Nørgaard, der nu har fået sig en plads hos Cimbria. Den 22-årige thistedbo fik lysten til smedefaget i 8. eller 9. klasse, men først for halvandet år siden blev det alvor. Hans makker på scenearbejdet, Jesper Nørgaard Hansen er 18 år, og han har haft lysten til faget og uddannelsen som klejnsmed siden, han gik i 3. klasse, og han håber på, at få en mulig læreplads hos Tages Smedie på Mors. De to lærlinge er stolte af, at de blev spurgt om at hjælpe og har tumlet med både jernbjælker og træplader, mens aluminiumskonstruktionen dog er kommet til uden for EUC. Det er her de to lærlinge har gået og savet, skruet og svejset. Men under opsyn af enten smedesvende eller deres lærere. Noget af det har foregået udenfor, og der har vejret drillet, men nu er scenen ved at være så langt, at den snart skal skilles ad for at blive galvaniseret.

Forsiden