Lærte neglekunst i Korea

Den 26-årige Helle Vammen fra Vive ved Hadsund fik ny inspiration til flotte negle, da hun for nylig var i Korea for at blive uddannet som negleinstruktør for Odyssey Nail Systems.

Uddannelse 13. februar 2011 17:54

- Jeg har set utrolig meget frem til at skulle af sted, og samtidig er jeg meget stolt og taknemlig for at blive udvalgt som én ud af to fra Danmark, som fik denne mulighed, fortæller hun. Hun deltog i forskellig konkurrencer, blandt andet "Tip box - fantasy nail art", hvor 10 negle skal dekoreres og udstilles i en lille kasse. - Det er ikke ligefrem det, vi er vant til i Europa, men det var utroligt sjovt at prøve, og samtidig var det meget lærerigt, fortæller Helle Vammen. Helle Vammen arbejder på fuld tid i Royal Beauty and Wellness i Aalborg, og derudover arbejder hun i privaten i Vive efter aftale. Som uddannet "Odyssey Nail Systems Educator" kan hun nu undervise og uddanne andre til negleteknikere med dertil anerkendte diplomer. - Jeg glæder mig utrolig meget til at undervise og dele min viden og erfaringer, og være med til at skabe nogle dygtige negleteknikere i tiden fremover, siger Helle Vammen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...