Hospitaler

Læs din journal på nettet

Nu kan man læse sin patientjournal og se en oversigt over alle sine kontakter og behandlinger på danske sygehuse på nettet. Det kræver, at man har en digital signatur, som fås gratis hos TDC. Oplysningerne finder man via www.sundhed.dk. Det er Sundhedsstyrelsen, der har givet adgang til Landspatientregistret via Sundhed.dk, og det sker for at øge danskernes adgang til egne data, som indeholder oplysninger som diagnoser, operationer, undersøgelser, behandlinger både på sygehus, skadestue, ambulante behandlinger og psykiatriske behandlinger. (Kilde: Sundhed.dk)