Udland

Læs her om M23-oprørerne i DRCongo

Tusindvis er drevet på flugt i DRCongo af oprørsgruppen M23, der får støtte fra Rwanda.

Læs her om M23-oprørerne i DRCongo

* Oprørsgruppen M23 blev dannet af tidligere tutsi-regeringssoldater, der brød ud af hæren i april. De vil styrte præsident Joseph Kabila og har udløst et nyt kaos i det kronisk ustabile østlige DRCongo.

* M23 får massiv støtte fra Rwanda - både våben og soldater. Oprørerne siger selv, at de repræsenterer en legitim opposition mod præsident Joseph Kabilas styre.

* DRCongos regering beskylder imidlertid nabolandet Rwanda for at styre oprøret med det formål at få kontrol over regionens værdifulde mineraler.

* De tidligere soldater hævder, at regeringen brød en fredsaftale fra den 23. maj 2009, som fastslog, at tutsi-soldaterne skulle integreres i hæren. Navnet henviser til dato for fredsaftalen.

* Et tidligere Rwanda-støttet oprør i DRCongo kostede hundredvis af menneskeliv i Nord Kivu provinsen, hvor oprørere dræbte, voldtog og tvang børn til at kæmpe for dem som soldater.

* Mange ledere fra den tidligere oprørsgruppe, deriblandt general Bosco Ntaganda, som er efterlyst for krigsforbrydelser i Haag, har en ledende rolle i M23.

* Iagttagere siger, at det bliver svært for M23, som har 4000 mand under våben, at vinde bred støtte i et land med dybe etniske spændinger og udbredt mistillid eller had til Rwanda.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.