Læs journalists undskyldning til politikere

Hermed brevet, som EB-journalist Jan Kjærgaard har sendt til Helle Thorning. Villy Søvndal har også fået brev.

1. september 2012 19:40 - Opdateret 1. september 2012 19:42

Læs journalists undskyldning til politikere

Kære Helle, kære statsminister,

Jeg skylder dig en undskyldning!

Som du måske ved, fortalte jeg i tirsdags til Skattesagskommissionen, at artiklen "Helle og Villy: Vi betaler for lidt i skat", bragt i Ekstra Bladet side 16-17 3. juni 2010, blev til i et alt for ukritisk og alt for intimt samarbejde med daværende V-spindoktor Peter Arnfeldt.

Artiklen burde derfor aldrig være bragt. Jeg tilbagekalder i konsekvens heraf artiklen i sin helhed - inklusive sideartikler.

Jeg har samtidig d.d. bedt Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen foranstalte, at artiklerne også slettes hos artikel-databasen Infomedia.

Bedste hilsner

Jan Kjærgaard

Ekstra Bladet Christiansborg

SF's formand, udenrigsminister Villy Søvndal, har tilsvarende fået en undskyldning fra mig pr. brev.

(Kilde: Jan Kjærgaards Facebook-profil)

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...