Islam

Læs Koranen

ENHEDSLISTEN:Rune Lund (Enhedslisten) skriver 31.8., at Asmaa Abdol-Hamid ikke ønsker at blande religion og politik. Som bevis anfører R.L., at Asmaa går ind for at adskille stat og kirke. Nu er det sådan, at Asmaa er muslim. Derfor bekæmper hun andre religioner med alle midler, og derfor er hun modstander af, at staten understøtter den kristne folkekirke. I stedet ønsker hun, at islam skal indtage en særstilling, sådan at Koranen sættes over grundloven. Det kan R.L. finde ud af, hvis han overvinder sin åndelige dovenskab og læser Koranen. For R.L. er nemlig ifølge sit læserbrev ateist og stolt af sin uvidenhed om religion. Og det er nok årsag til, at han kan dele parti med en muslim uden at undersøge, om islam og socialisme er forenelige størrelser.