Læserbrev: Der skal to til samarbejde, Stig Lundbo!

I tirsdagsudgaven af Nordjyske foreslår Stig Lundbo, at Lars Møller skal gå i sidemandsoplæring hos borgmester Arne Boelt (S) i Hjørring. Tja hvorfor ikke.

Frode Thule Jensen
byrådsmedlem (V)
Frode Thule Jensen (V): - S i Frederikshavn kunne lære noget af V i Hjørring ...
Lokalpolitik 18. oktober 2011 19:11

Alle forsøg bør gøres for at sikre, at alle byrådsmedlemmer tager ansvar for kommunens udvikling. I Hjørring står Venstre m.fl. uden for konstitueringen, og dermed også besættelsen af formandsposter i udvalgene. Men det betyder ikke at Venstre har sat sig hen i et hjørne og er sure i flere år. Tværtimod, i Hjørring har Venstre rystet skuffelsen af sig, søgt indflydelse og ikke mindst påtaget sig et ansvar, bl. a. ved at stemme for kommunes budget. Så Erik Sørensen kunne passende køre med Lars op til Arne Boelt, og gå i sidemandsoplæring hos Susanne Sander (V) Der skal som bekendt 2 til samarbejde! Mere generelt er jeg stort set enig med S i deres budgetforslag. Havde vi en gave på 75 mio. fra Helle Thorning, vil jeg sløjfe de samme besparelser som S har foreslået i forhold til budgettet fra V-SF-C. Meget gerne endda. Jeg er også enig med S i, at Helle Thorning gerne vil give Frederikshavns kommune de 75 mio. kr. Problemet for os alle er, at Helle Thorning skal spørge Margrethe Vestager om lov. og Margrethe siger nej. Derfor kunne jeg ikke stemme for S's budgetforslag. S har ikke de 75 mio. kr. Det er matadorpenge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...