Derfor søgte Peder erstatning via fast track-ordningen. Nu har han fået sin erstatning og kan endelig komme videre med sit liv.

Det var tydeligt for mig, at Peder var en lettet mand. Som han selv sagde til Avisen Danmark:

”Der gik tre måneder fra jeg søgte, til erstatningen blev tildelt, og i fredags gik den ind på min konto. Det er en ordning, der virker. Ikke kun på grund af pengene, for følelsesmæssigt har det være rædselsfuldt at skulle lægge et helt arbejdsliv bag sig på den baggrund. Jeg har i den grad trængt til afklaring og til at få det lagt bag mig”.

Det gør mig glad, at fast track-ordningen fungerer. Minkavlere som Peder fik fra den ene dag til den anden frataget deres levebrød. De fortjener en mulighed for at komme hurtigt videre i deres liv ved en hurtig og effektiv sagsbehandling. Derfor indgik den nuværende SVM-regering sammen med SF, Liberal Alliance og Radikale Venstre en politisk aftale om at etablere en fast track-ordning, for hurtigst muligt at få pengene derud, hvor de hører hjemme.

Hvor vejen mod erstatninger til tider har været vanskelig, er det med fast track-ordningen muligt at køre direkte ud på ”en motorvej”, hvor hastigheden er markant højere end i den første model for erstatninger, og hvor man derfor kommer hurtigere hen til målet: At få opgjort og udbetalt sin retmæssige erstatning.

Der går kun 2-4 måneder, fra de nødvendige dokumenter er sendt ind, til minkavleren modtager et forslag til en afgørelse. En afgørelse, som avleren naturligvis har lov til at afvise, hvis han ikke er enig. Men hensigten er, at erstatningsniveauet generelt skal være det samme for fast track-modellen som for den første såkaldte skemalagte model.

Derfor vil jeg opfordre til, at man som minkavler tager stilling til, om ikke fast track-ordningen er en vej at gå. Minkavlerne har en rimelig og berettiget forventning om at komme videre med deres liv. Og vi har som samfund behov for, at der med erstatningssagerne sættes et ordentligt og værdigt punktum.