Forældreorganisation om forslag til ny skolestruktur: Hvor er der en voksen?

Foreningen Skole og Forældre, Thy og Hannæs, tager livtag med skolestrukturdebatten i Thisted Kommune i dette læserbrev

Michael Riber Jørgensen er formand for Skole og Forældre, Thy og Hannæs. <i>Arkivfoto</i>

Michael Riber Jørgensen er formand for Skole og Forældre, Thy og Hannæs. Arkivfoto

DEBATINDLÆG: Skolebestyrelserne har opfordret til, at der kommer en langsigtet og visionær plan for Thisted Kommunes folkeskole. Skolebestyrelserne har ikke bestilt forvaltningens udspil til ny skolestruktur – det har kommunalbestyrelsen!

Ifølge politikernes oplæg til analyse skal folkeskolen i Thisted Kommune være en taburet, der hviler på tre ben: Den skal være socialt, fagligt og økonomisk bæredygtig.

Den sociale bæredygtighed defineres ved fællesskaber, hvor alle elever inkluderes fysisk, socialt og psykisk. Rapporten viser dog, at der ikke på nuværende tidspunkt er forskel på den sociale trivsel på kommunens små og store skoler. Alligevel lægger man op til at hæve den gennemsnitlige klassestørrelse med tre elever fra 19 til 22. Det må nødvendigvis også betyde flere klasser, der rammer loftet – selv om erfaringen viser, at klassestørrelsen har betydning for mængden af uro i klassen og naturligvis for lærerens tid til den enkelte. (Kilde: https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/nej-tak-til-store-klasser-i-folkeskolen)

Desuden går definitionen kun ud fra klassefællesskabet og ser fuldstændig bort fra de andre faktorer, der bidrager til børns trivsel. Nogle børn vil få en times transport i bus hver vej – oven i ventetid på skolen før og efter skoletiden. Hvordan vil det påvirke deres trivsel? Hvad med deres muligheder for deltagelse i andre fællesskaber som sportsklubber, foreninger, fritidsjobs m.m., når de fleste vågne timer tilbringes væk fra hjembyen?

Det er altid forbundet med omkostninger at skabe gode sociale fællesskaber. Har man kalkuleret med hvad det koster at skabe så mange nye fællesskaber, som udspillet lægger op til?

Hvad angår fagligheden, lægges der op til, at alle børn skal have et skoletilbud med samme høje faglige kvalitet. Det kan vi selvfølgelig kun være enige i. Vi er af den overbevisning, at vores folkeskoler allerede er der i dag, og intet i rapporten indikerer det modsatte. Forvaltningen peger på, at det pædagogiske personale generelt trives bedst i større faglige miljøer, hvor der er bedre mulighed for sparring . (Kilde: Møde mellem BFU, forvaltningen og skolebestyrelser onsdag 9. marts 2023). Vi savner belæg for, at der skulle være forskel på niveauet i dag – tværtimod viser rapporten, at der ikke er målbar forskel på børnenes faglige trivsel på små og store skoler.

Vi undrer os også over, at man i denne proces tilsyneladende ikke har spurgt medarbejderne – eksperterne på området. Hvis man ønsker at løfte den faglige bæredygtighed, skylder man at spørge personalet, om de kan se, at større enheder vil bidrage til det, når der ikke umiddelbart er data, som underbygger den påstand. Under alle omstændigheder tillader vi os at tvivle på, at den beregnede økonomiske gevinst vil hæve niveauet mærkbart.

Ser vi på økonomien i forslaget, er der nemlig tale om småpenge. Ifølge forvaltningens rapport (kilde: ”Analyse af folkeskoleområdet, marts 2023”) var elevtildelingen – altså det beløb, skolerne får pr. elev i almenafdelingerne – i 2018 på 35.756 kr. I 2023 er det beløb nedsat til 32.073 kr. Forvaltningen forventer en ekstra besparelse på 6,5 mio. kr., som skal geninvesteres i skolerne. Det svarer til 1800 kr. pr. elev – og vil ikke engang bringe os tilbage på 2020-niveauet. Vi vil her lade det være op til den enkelte at vurdere, hvordan deres privatøkonomiske situation har udviklet sig i samme periode. Vi vil dog hævde, at 1800 kr. pr. elev er en dråbe i havet sammenlignet med de store menneskelige konsekvenser, den nye struktur givetvis vil få for mange børn.

Det ovenstående regnestykke er ”best case”. Vi har ikke medregnet elever i specialtilbud, som selvfølgelig udløser en højere tildeling, og vi har heller ikke taget højde for de mange usikkerheder, som beløbet på 6,5 mio. er behæftet med. Hvor mange forældre vil flytte deres børn til private tilbud? Hvordan vil det påvirke bosætningen i yderområderne? Et faldende befolknings- og elevgrundlag vil blot yderligere udhule folkeskolens økonomi og bidrage til den onde spiral. Alt tyder på, at det reelle beløb vil være langt mindre, og at det er så som så med bæredygtigheden. Det er måske nok økonomisk ansvarligt at forsøge at spare penge, men er det særligt ansvarligt, at det man sparer i den ene kasse sættes tifold til i de andre?

Økonomisk, faglig og social bæredygtighed hænger sammen - med en lige vægtning. Men taburetten vipper gevaldigt. Den foreliggende analyse fokuserer i høj grad på det ene ben – økonomien. Vi har svært ved at se den faglige eller sociale gevinst i udspillet. Selv hvis vi godtager, at modellen er økonomisk bæredygtig, er der højest tale om bevaring af status quo. Hovedargumentet i rapporten er, at den nuværende decentrale struktur – som man politisk selv har efterspurgt – er ”økonomisk udfordret”. Men er svaret virkelig at reducere antallet af enheder så drastisk? Målt på udgifter pr. elev ligger Thisted allerede nu, på trods af den decentrale struktur, et godt stykke under landsgennemsnittet og helt i bund i Region Nordjylland. Er det virkelig ambitiøst nok på vores børns vegne?

Vi kan være overordentligt bekymrede for, hvem der skal beskytte vores børn og er parat til at tage ansvaret for folkets skole i Thisted Kommune i fremtiden. Hvor er der en voksen?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.