Læser: Afgifter på CO2-udledninger kan medføre, at mange danske landbrug må lukke
Nordjyskes lederskribent Peter Simonsen har selvfølgelig ret i sit leder-indlæg, at man ikke skal spøge med at hænge en professor. Det gælder selvfølgelig også, selvom de "spøgende" landmænd føler sig groft truet på hele deres eksistens – indtjening og tilværelse.
For mig er det er helt uforståeligt, at lille bitte Danmark skal gå forrest i "den grønne omstilling" og som eneste land i hele verdenen indføre afgifter på biologiske processer - altså afgifter på landbrugets udledninger af CO2.
Men der er gode grunde til at hænge professor, Michael Svarer og hans kolleger, i Svarer-udvalget ud for at levere en rapport, der tilsyneladende er fyldt med fejl og mangler.
Det er jo meget uhyggeligt, at store dele af dansk landbrug kan blive afviklet på grundlag af den længe ventede Svarer-rapport, og at formanden for udvalget, professor Michael Svarer, tilsyneladende godt véd, at fejl, mangler og manglende viden præger udvalgets arbejde.
Ifølge en af mine bekendte, som forleden, sammen med 400 andre, overværede generalforsamlingen i Bæredygtigt Landbrug, erkendte professor Svarer, at han intet kender til fotosyntesen, som sikrer, at planter - også landbrugets afgrøder - i de lyse timer optager den CO2, som vi andre udleder.
Derfor kunne professoren ikke gå ind i en drøftelse om, hvorfor landbrugsafgrødernes CO2-optag på anslået minimum 20 millioner tons årligt ikke indgår i udvalgets afgiftsmodeller.
Deltagere i generalforsamlingen stillede også spørgsmål til tal i rapporten.
Et medlem påpegede, at rapporten tager udgangspunkt i, at der slagtes 19 millioner svin i Danmark. Men der bliver kun slagtet 14 millioner. Fejlen skyldes forkerte tal til udvalget, sagde Svarer, som også ventede positive korrektioner vedrørende skovbruget.
I modsætning til Nordjyskes lederskribent mener jeg, at danske landmænd arbejder hårdt for at minimere udledningerne af CO2.
Et eksempel: Et kilo dansk oksekød udleder i gennemsnit 13,9 kilo CO2.
Oksekød for verden som helhed udleder i gennemsnit 45 kilo CO2, og et kilo oksekød fra Sydamerika udleder i gennemsnit 76 kilo CO2.
Disse tal er oplyst af mælkeproducent, Bent Juul Sørensen, Ærø, som tidligere var formand for bl.a. Mejeriforeningen og for Danske Andelsselskaber.
Tænketanken Growz ved Allan Holm Nielsen oplyser på Facebook: "Hvis Mærsk skulle betale 750 kroner pr. ton CO2 udledt, som man foreslår for landbruget, skulle de i 2023 betale 60 milliarder i afgift".
Det rejser så et andet spørgsmål: Er det rimeligt at sammenligne CO2 fra fossile brændsler, kul, olie og gas med CO2 fra biologiske processer. Det er jo vores uhæmmede forbrug af fossilt kul, olie og gas med dertil hørende udledninger, der for alvor skader klimaet.
CO2 i biologiske processer cirkulerer jo, så optag og udledning over tid modsvarer hinanden.
Dansk landbrug har over de senere år øget produktionen af biogas eller naturgas ganske væsentligt.
Pyrolyse og omdannelse af CO2 til bio-kul er ny teknologi, som landbruget venter sig meget af. De første anlæg bliver snart åbnet i Vendsyssel. Det vil også være med til at minimere landbrugets udledninger.
Nordjyskes lederskribent mener, at dansk landbrug nu er stort set uden betydning. Jeg skal blot minde om, at landbruget står for hovedparten af leverancer af fødevarer af høj kvalitet til hjemmemarkedet samt tegner sig for 21 procent af dansk vareeksport.
Landbruget betyder desuden fortsat rigtig meget for beskæftigelsen i landdistrikterne. Det burde man jo vide på Nordjyske - også selv om redaktionen er rykket ind i det centrale Aalborg.
Nordjyskes lederskribent har helt ret, når han fastslår, at "debatten om en CO2-afgift på landbruget er betændt helt ind til benet."
Men så går det rigtig galt, når han fortsætter: ".... det afslører ikke mindst en afgrundsdyb mismatch mellem landbrugets selvforståelse og den virkelighed, vi andre kigger ind i."
Fakta er, at Simonsens "virkelighed" ikke holder i virkeligheden. Han kompenserer ved at hetze og råbe højt, da han svinger fra at skrive om CO2 til at skrive, "at landbrugets udledninger er stærkt medvirkede til, at de indre danske fjorde og farvande er martret af iltsvind og forvandlet til døde, golde månelandskaber."
Det lyder nærmest som skrevet af en medarbejder ved DN – Danmarks Naturfredningsforening.
Men debat om iltsvind i danske fjorde og farvande kan vi måske tage en anden gang.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.