Netop på denne årstid og nogle måneder frem bruger danske landmænd et af deres kæreste kemiske produkter, nemlig kunstgødning (NPK). 

Overalt i Danmark spredes cirka en million tons af denne "grokraft".

I sagens natur ender det meste NPK på markerne, landmændene er jo ikke tossede. Men det er sikkert som amen i kirken: Noget af det kemiske stads ender også i vejgrøfter og rabatter og endda på asfaltvejene.

Man ser tydeligt de små oftest hvide kugler af kunstgødning, som ligger som hagl på vores veje. Problemet kan muligvis forekomme af mindre væsentlighed, men ikke desto mindre kvæler det alle sarte planter i grøftekanterne. Kun de mest hårdføre og kvælstofelskende vækster overlever. 

Landmænd har ikke noget at gøre på de offentligt ejede grøfter og rabatter.

Ikke mindst ved mellemkomst af landmændene bliver dette problem med NPK overalt ikke behandlet i treparten. Dermed trues grøftekanterne og det ferske og salte vand af overskydende nitrat (kvælstof) endnu mere.

Det er en pestilens, at landmændene ikke overholder elementære regler for godt landmandskab. De skalter og valter med vores fælles natur. De hærger landet.