Foreningen stiftede vi, fordi vi oplevede, at der blev gjort for lidt for at sikre organer til transplantation i Danmark.

Og fordi vi erfarede, at mennesker, der lever med langvarig og livstruende sygdom som følge af organsvigt, udgør en overset patient- og pårørendegruppe, som er glemt af samfundet.

Gennem de seneste ni år, har foreningen bl.a. arbejdet for at få indført aktivt fravalg i Danmark, lige som man har gjort det med succes i 25 andre lande i Europa.

Uværdig model

Ved indførelsen af aktivt fravalg betragtes alle borgere som organdonorer fra myndighedsalderen, hvis man ikke selv har tilkendegivet sin holdning til organdonation.

Har man ikke selv taget stilling til organdonation, er det familien, der har det sidste ord – nøjagtigt som det er tilfældet i dag.

I 2015 var det kun 20 procent af danskerne, som havde registeret deres holdning til organdonation i Donorregisteret. 

I dag lyder tallet på 28 procent, hvilket vidner om, at den nuværende indsats og organdonationsmodel med aktivt tilvalg er dumpet.

Statistik fra Dansk Center for Organdonation viser, at antallet af danskere, som venter på et nyt organ, gennem de seneste 15 år i gennemsnit har ligget på over 400 personer om året.

Status quo er med andre ord en realitet. Det mener vi ikke er borgerne i et velfærdssamfund værdigt.

Hvad endnu værre er, at politikerne, hver gang debatten blusser op, lover handling – for så at lade det blive ved snakken. Det har uomtvisteligt kostet mange danskere livet.

Det er med andre ord tid til handling og på tide, at vi også indfører en ny organdonationsmodel i Danmark.

Aktivt fravalg sikrer borgernes selvbestemmelsesret

I 2018 stillede Organdonation - ja tak! det første borgerforslag om aktivt fravalg: Forslaget mødte massiv opbakning blandt danskerne og fik 61.348 underskrifter.

Desværre blev forslaget nedstemt i Folketinget med argumentet om, at man ikke ville tvinge danskerne til at være organdonorer.

Her blev vi klar over, at borgernes og politikernes viden om aktivt fravalg var mangelfuld og farvet af fordomme om, at man bliver "statens ejendom" og tvinges til at være organdonor, når man indfører aktivt fravalg.

Da disse udsagn intet har med virkeligheden at gøre, har vi siden 2019 mødtes adskillige gange med de fleste partier på Christiansborg og med Sundhedsstyrelsen for netop at sikre, at vores politikere i fremtiden træffer beslutning på et oplyst grundlag.

Aktivt fravalg redder liv

Faktum er nemlig, at når man indfører aktivt fravalg, har familien fortsat det sidste ord, hvis deres afdøde pårørendes holdning til organdonation er ukendt – nøjagtigt som det er tilfældet i dag. 

Der vil aldrig være tale om, at borgerne tvinges til at være organdonorer.

Tværtimod får indførelsen af aktivt fravalg flere borgere til at registrere deres holdning til organdonation i Donorregisteret, hvilket sikrer, at borgernes selvbestemmelsesret respekteres i langt højere grad. 

Jo flere borgere, der selv har tilkendegivet deres ønske ift. organdonation, desto færre gange står familien tilbage og skal træffe beslutning om organdonation på vegne af deres afdøde pårørende.

At aktivt fravalg redder liv og sikrer borgernes selvbestemmelsesret, bekræftes også af eksperter fra både England og Island, som deltog i en høring om aktivt fravalg på Christiansborg i 2022.

Stort flertal for aktivt fravalg

Meningsmålinger viser, at op mod 82 procent af danskerne mener, at vi bør indføre aktivt fravalg. 

Og ifølge en artikel på Altinget.dk, som henter data fra kandidattesten i forbindelse med folketingsvalget 2022, er 63 procent af politikerne i det nuværende Folketing for, at man som udgangspunkt er organdonor, når man fylder 18 år.

Så hvad venter vi på?

I forbindelse med den seneste debat om aktivt fravalg har sundhedsministeren, såvel som flere sundhedsordførere tilkendegivet, at status quo ikke er en mulighed.

Denne gang håber vi virkelig, at "ulven kommer", og at politikerne skrider til handling og indfører aktivt fravalg.