Debat

Patient: Når jeg læser sundhedsreformen får jeg meget lidt at vide

Skribenten savner nogle konkrete tiltag og ikke blot løfter fra politikerne.  
Skribenten savner nogle konkrete tiltag og ikke blot løfter fra politikerne.   Arkivfoto: Martin Damgård

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

SVM-regeringen har fremlagt en sundhedsreform. 

Samme dag, som jeg har fået at vide, at jeg skal vente flere måneder på at komme til en ortopædisk ekspert, fordi jeg har kroniske smerter i en skulder.

Et vigtigt punkt i Sundhedsreformen er såkaldte kronikerpakker. Men når jeg læser Sundhedsreformen fra a til z, så får jeg meget lidt at vide om, hvad disse pakker konkret vil betyde.

Det mest konkrete, jeg læser er, at KOL-patienter skal have tilbudt rygestopkurser, og at det fortsat er den praktiserende læge, der skal være den primære læge.

Så må vi håbe, at den praktiserende læge har forstand på og er engageret i sygdomme som Diabetes type 2 og hjertesygdomme.

Min praktiserende læge siger, at jeg som Diabetes type 2-patient skal have målt mit blodsukker én gang årligt. Diabetesforeningen siger, at det bør måles dagligt.

Sygdom og sundhed er vores fælles ansvar, som både regeringen, regionsråd og kommunalråd bør have som vigtige prioritetsområder.

Men jeg er ikke helt tryg ved sundhedsreformen. Jeg håber, at jeg tager fejl i min oplevelse af, at der er mange smukke ord, men for få konkrete tiltag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden