Plads til alle, der støtter venstreekstremisme og masseindvandring
For en uge siden blev jeg interviewet i Nordjyske om det venstreekstremistiske aktivisthus 1000Fryd. Bestyrer på 1000Fryd - Troels Højgaard Sørensen - afviste i artiklen, at 1000Fryd er et venstreekstremistisk aktivisthus.
Jeg er uenig.
Når både Enhedslisten og det kommunistiske Dagbladet Arbejderen går i brechen for 1000Fryd, er det naturligvis fordi, at 1000Fryd er et venstreekstremistisk sted.
Efter Nordjyskes artikel blev jeg i øvrigt blokeret af Troels Højgaard Sørensen, så jeg ikke kan komme til orde på 1000Fryds Facebookprofil.
Det er et typisk venstreekstremistisk trick at fratage debatmodstandere deres ytringsfrihed. Enten ved hjælp af vold, trusler og chikane eller ved mere raffineret at udelukke dem fra den offentlige samtale - for eksempel på Facebook.
Jeg kan ikke se, hvorfor de aalborgensiske skatteydere skal betale 1,4 millioner kroner om året til et sted, hvor der ikke er nogen som helst politisk diversitet.
Udsagnet "Plads til alle, der giver plads til alle", som ifølge bestyrer Troels Højgaard Søren er en kerneværdi på 1000Fryd, er i øvrigt et slogan opfundet af den venstreekstremistiske organisation Aarhus for mangfoldighed, der blev sat i verden for at begrænse indvandringsmodstanderes ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i forbindelse med et politisk møde foran Hovedbiblioteket i Aarhus for år tilbage.
1000Fryds såkaldte kerneværdi er således ikke bare venstreekstremistisk. Det er en "værdi", hvis erklærede mål det er at forhindre indvandringskritikere i at bruge deres ytringsfrihed og kunne forsamles frit.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.