Fra kunstig intelligens og cybersikkerhed til bæredygtighed og grøn omstilling – fra mange sider stilles der nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer, og som nordjysk virksomhedsleder er det derfor aktuelt at stille sig selv spørgsmålet; er vi rustet til fremtiden? 

Rustet til at imødegå de udfordringer og indfri de potentialer, samfundsudviklingen bringer med sig – i et stadigt hastigere tempo. Det er en udvikling, der kræver omstillingsparathed. Og så kræver det efter- og videreuddannelse.

Sammenlignet med resten af landet er nordjysk erhvervsliv udfordret på digitaliseringsniveauet, innovationshøjden og produktiviteten. Det er nøgleparametre for en moderne virksomheds konkurrenceevne.

Tal fra Danmarks Statistik viser, andelen af virksomheder, der gennemfører efter- og videreuddannelse for deres medarbejdere, er faldet fra 91 procent til 70 procent på 10 år, hvor særligt de små og mellemstore virksomheder er underrepræsenteret i statistikken. 

Samtidig viser en opgørelse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at 20 procent af de nordjyske virksomheder enten i høj eller meget høj grad efterspørger rådgivning om opkvalificering og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.

Det er altså i dét lys, de nordjyske virksomheder er nødt til at prioritere opkvalificering, så de i kraft af nyeste viden inden for eksempelvis projektledelse, ESG-rapportering og automation kan flytte sig selv og Nordjylland. 

Derfor er efter- og videreuddannelse central i forhold til at få bugt med de markante efterslæb, der er en bremse for Nordjyllands udvikling.

Sæt efteruddannelse på formel
Realiteten er dog, at opkvalificering af medarbejdere ofte dikteres af virksomhedens ordrebøger og samfundsøkonomiske konjunkturer. 

Men virksomheder bør i stedet have det lange lys på og arbejde strategisk med at opbygge nye kompetencer hos sine medarbejdere. Det giver samtidigt et godt fastholdelses- og rekrutteringsperspektiv for virksomheder i en tid, hvor arbejdsudbuddet er presset, og arbejdsstyrken oftest skifter job for at få nye udfordringer

Det er naturligvis lettere sagt end gjort at arbejde strategisk med efter- og videreuddannelse – særligt for SMV’erne, hvor der ikke er en formaliseret uddannelsesorganisation, ressourcerne er knappe og medarbejderne kan være svære at undvære. Så hvordan gør man?

Det kan virksomheder blandt andet gøre ved at udpege en intern uddannelsesrepræsentant. 

Uddannelsesrepræsentanten kan hjælpe både medarbejdere og virksomheden med at identificere uddannelsesmuligheder, skabe overblik over støttemidler og sikre match imellem medarbejdernes efteruddannelse og virksomhedens behov.

Udnyt hjælpemulighederne
Vil man som virksomhed i gang med arbejdet, er der masser af hjælp at hente i forhold til at få rådgivning og vejledning, identificere behovet, og ikke mindst til at finansiere opkvalificeringen.

Senest er der ved trepartsaftaler og overenskomstforhandlinger skabt endnu bedre mulighed for at få støtte til opkvalificering. 

Omstillingsfonden er blandt andet udvidet, så den nu omfatter ufaglærte, faglærte og personer med videregående uddannelse til og med professionsbachelorniveau. Samtidig blev løndækningen fra Industriens Kompetenceudviklingsfond ved sidste års overenskomst hævet fra 85-100 procent.

Flere efteruddannelsesudbud er også blevet mere fleksible, og foregår eksempelvis online, så det kan passes ind med familieliv og ved siden af arbejdet. 

Derudover udbydes flere korte, fokuserede uddannelsesforløb som micro-credentials, hvor du får dokumentation for uddannelsen og kan bygge flere sammen til et større uddannelsesforløb. 

Og for nogle virksomheder kan der være behov for skræddersyede uddannelsesforløb – for heller ikke efter- og videreuddannelse er ’one size fits all’.

Der er altså næsten lige så mange muligheder for opkvalificering, som der er grunde til at give sig i kast med det. Vigtigst er selvfølgelig, at de nordjyske virksomheder griber muligheden for at blive klar til fremtiden.