I starten var vi lidt spændte på mødet med et sundhedsvæsen, der i efterhånden mange år, via politikere og presse, er blevet fremstillet som et system, der ikke fungerer specielt tilfredsstillende.

Det viste sig heldigvis ikke at holde stik, og tværtimod blev det en utrolig positiv oplevelse.

Vi har været i kontakt med praktiserende læger, udredende personale, flere hospitaler, og efterfølgende supplerende behandling, og er endnu ikke færdige. Alle steder har vi mødt et personale, der har synligt travlt, men er dygtige, superprofessionelle og når de sidder med dig som patient, så har de alle været 100% til stede, lyttende, og ikke mindst gode til at forklare/følge op. Vi tvivler på, det kan gøres bedre andre steder.

Vi har altid betalt vores skat med glæde. Vores fælles skatteindbetalinger har blandt meget andet i vort velfærdssamfund gjort, at vi ikke på noget tidspunkt i sygdomsforløbet har ringet til et forsikringsselskab for at høre, om de vil betale for den nødvendige behandling, eller selv skulle vurdere, om vi havde råd til at fortsætte behandlingen. Her er eneste “krav”, at du møder op, så sørger sundhedspersonalet for, du får en super behandling.

Oplevelserne har fået mig til at tænke, om de gentagne negative historier om sundhedssystemet, skoler, dagsinstitutioner og plejehjem har en helt anden dagsorden. Kunne man tænke sig, at der bagved er en politisk plan? En plan om at vi hver især skal tegne en sundhedsforsikring, sende børnene i privat børnehave og -skole, flytte på private plejehjem, købe hjemmepleje af private udbydere og så videre, eller ser jeg spøgelser?

Målet kunne jo være at sænke skatten yderligere, og dermed umuliggøre et velfærdssamfund som vores.

Måtte dette aldrig ske, men jeg tror desværre, vi skal være opmærksomme og reagere på politiske tiltag, der peger i den retning.