Læskur til skolebørn i Brovst

Midlertidig løsning med skur ved Rema 1000

Skoleelever har ofte måttet ventet i en time ude i det kolde vejr. Privatfoto

Skoleelever har ofte måttet ventet i en time ude i det kolde vejr. Privatfoto

BROVST:Det lysner forude med et læskur til skolebørnene, der skal med linje 70 fra Brovst Skole hjem til Arentsminde, og som skal stå på bussen et af de mest trafikerede steder i byen i al slags vejr.

- Vi forsøger at lave en midlertidig løsning med et skur på Rema 1000’s grund, oplyser Tom Hansen fra Jammerbugt Forsyning.

- Men det kræver selvfølgelig at vi får en aftale med supermarkedet, og vi er i kontakt med dem om det lige nu, tilføjer han.

- Der er allerede planlagt et rigtigt læskur på stedet, men det kan først komme på plads, når vejret er til det, fordi der skal støbes, forklarer han.

Som forholdene er nu, står de omkring 15 børn fra 4.-6. klasse, der hver eftermiddag skal til Arentsminde, enten i Rema 1000’s kundevognskur eller i Q8’s vaskehals venterum og venter på bussen, og det har fået forældrene til at klage til kommunens børne- og familieudvalg.

- Vi håber der kommer en løsning inden længe, siger Tom Hansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.